Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

88 I Høiovne er Nyttevirkningen i Forhold til den Varme, der virkeligt udvikles (da Kulstoffet overveiende danner Kulilte, s. Side 62) 70—80 Procent. Med Hensyn til Dampkjedler henvises til Side 78. Belysningsgas. Belysningsgas kan udvikles af ethvert uforkullet Brændsel (undtagen Anthracit), af Olier (Tran, Fuselolie, Petroleumrester, d. e. de tunge Olier, som blive tilbage ved Rectificationen af Petroleum), af Harpix og forskjelligt Affald (brugt Sæbevand, Olieklude o. dsl.). Hyppigst benyttes Steenkul. 1, Steenkulsgas. Den raae Steenkulsgas er en Blanding af Luft- arter og Dampe, tildeels af Stoffer, som ere faste ved almindelig Temperatur. Den indeholder nemlig 1) af Luftarter: Brint, let Kulbrinte (CH*), tung Kulbrinte (Æthylen) C2H4, og Homologer, Kulilte og, i ringere Mængder, Acetylen (C2H2), Ammoniak, Kulsyre, Svovl- brinte, Svovlsyrling, Cyanbrinte (HCN eller HCy), Rhodanbrinte (HCyS), Qvælstof og undertiden lidt Ilt; 2) af Vædsker: Vand, Benzol (CeHe), Toluol (CtHs) og høiere Homologer, og ringe Mængder af Anilin (CgHtN) og Homologer, Chinolin (C9H7N) og Homologer, Svovlkulstof og maaskee organiske Svovlforbindelser; 3) af f a s t e L e g e- mer: Naphtalin (CioHs), Anthracen (C14H10), Phenan- thren (C14H10), Paraffin (CnH2n), Chrysen (C18H12), Carbol- syre (CeHsOH) og Homologer. Raagassen renses ved Af- kjøling, Vaskning og ved chemisk virkende Midler, hvorved der som Biproduct vindes 1) Gasvand (en alkalisk, ammo- niakholdig Vædske) og 2) Tjære, medens Hovedproductet 3) den rensede Gas maales og opsamles i Gasholdere, fra hvilke den ledes til Forbrugerne; den faste Remanens er 4) Cokes.