ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
89 a) Gassens Udvikling. Raamaterialet er Gaskul (S. 46) med en mindre Tilsætning af Cannelkul eller Bog- head, som give mere og stærkere lysende Gas. Gjennem- snitligt give engelske Gaskul 530, engl. Cannelkul 570 og Boghead 740 engl. Cubikfod Gas af 100 danske Pund. Temperaturen er lys Rodglødhede og Destillationen standses efter 4 Timers Forløb, uagtet der ved fortsat Destillation kunde vindes mere Gas; men dennes Mængde og Godhed (Lysstyrke) er saa ringe, at Indvindingen ikke er økonomisk Ved 8 forskjellige Kulsorter fordeelte gjennemsnitligt Gas- mængden sig paa de første fem Timer paa følgende Maade: iste 2den 3die 4de 5te Time 33,0 29,3 22,7 12,1 2.9 Procent (Rumfang). Ved en fuldstændig Afdrivning af engelske Gaskul (Old Pelton Main) blev ved Forsøg vundet 24 Proc. større Udbytte, men Gassens Lysstyrke var 38 Proc. mindre. Kullene glødes i lukkede Rør, Retorter, formede af en Blanding af ildfast Leer og Chamotte (brændt ildfast Leer). I ældre Tider benyttedes Retorter af Støbejern, som ere stærkere (ikke kræve saa megen Understøtning), tættere og lede Varmen bedre, men ere mindre holdbare (mod Angreb af Svovl, Ilt og Aske) og ikke taale saa stærk Ophedning. Leerretorter holde 2 Aar og derover (Jernretorter hoist 1 Aar) og de blive tætte under Brugen ved udskilt Kul (Retorf-Graphit), som stammer fra Decompo- sition af Gassens Kulbrinter. Ridser, som opstaae under Brændingen, tætter man med en Blanding af Chamottemeel, Glaspulver og Borax, hint pulveriseret og godt blandet; naar Massen skal have mere Plasticitet, æltes Blandingen med noget ildfast Leer og Vand. Retorternes Tversnit er sjeldent cirkelrundt, hyppigst ovalt (sjældnere Q-formet), hvorved Kullaget i samme bliver mere eens tykt. De største ovale Retorter have en Lysning af 24" i Breden, 15" i Hoiden og ere sjældent længere end 9 Fod; de rumme indtil 200 Pd. I Forlængelse af Retortens aabne, fortykkede Ende er fastboltet et Støbejerns-Mundstykke