Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland

Dokument Jfê 12. (isss). 21 Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland, neppe under disse Omstændigheder vise sig tilstrækkelig for at kunne holde Vand- afgiften oppe i det Niveau, som den nu indtager. Som bekjendt er det nemlig mange af de større Eiendoname her i Byen, som betale en meget høi Vandafgift i Foi’hold til det Kvantum Vand, som de forbruger, og som saaledes utvivlsomt vil slippe med en betydelig mindre Vandskat end den nuværende, forsaavidt Vaandmaa- lere indføres. Jeg kan kun i saa Henseende oplyse, at den samlede Vandafgift af de større Hoteller her i Byen, som for Tiden betale efter Vaandmaalere, er ikke ubetydelig mindre, end den vilde have været efter den sædvanlige Berégningsmaade af Assu- rancesummen, og skjøut der vistnok spares saameget som muligt paa Vandet, saa maa man dog antage, at der nødvendigvis maa bruges forholdsvis mere Vand, end om Huset havde været et sædvanligt Beboelseshus. Det er en Selvfølge, at Vandmaaleres Indførelse idetheletaget vil medføre en ganske betydelig Forrykkelse i de nuværende Skatteforholde og som paa For- haand vanskelig lader sig overskue. Fortiden er ved Kristiania Vandværk ialt anbragt 112 Stk. Vandmaalere nemlig for Bryggerier, Mineralvandfabriker, Destilationer, Meierier, Farverier, Sæbesyderier, Garverier, Slagterier, Vandmotorer, de større Hoteller og Restaurationer, Smør fab rikken i Aakebergveien, Jernbanens Lokomotiver, Nicolaysens Oliemølle, et Par Teglværker og mek, Værksteder, Tugthuset, Dampkj øk kenet, Sporveisstationen, og Vor Frelsers Kirke og udgjorde den for Aaret 1880 efter Maaler bereg- nede Vandafgift Kr. 39,200.oo eller ca. 18 pCt. af hele Aarets Vandafgift ca. Kr. 218,000.oo. Konsumenternes Antal var for samme Aar 3167. Næst Vandmaalere har de selvlukkende Kraner ogsaa tiltrukket sig megen Opmærksomhed som et Middel mod Vandsløseri. Som bekjendt ere disse indførte ved vort Vandværk siden Juli 1879 og blev dengang 2 Slags Kraner ap- proberede, nemlig Hr. Tylor & Sons i London og W. Knaut’s i Wien. De første give kun et bestemt Kvantum Vand pr. Omdreining, de sidste derimod en uafbrudt Strøm, saalænge som man trykker paa Haandtaget. De Tyl or ske Kraner er ifølge sit Princip saa fuldkomne som vel muligt, idet de ikke tilstede nogen Fastbinden eller deslige, ligesom de til enhver Tid kan stænges soin en almindelig Skrue-Tappekran. Hr. W. Knaust’s Kran er ogsaa en god Kran; men da den kan fast- bindes og derved give en uafbrudt Strøm,, kan de efter min Formening ikke maale sig med de Tylorske. Forsøg var i stor Udstrækning austillet med deslige Kraner ligesom stadig nye Konstruktioner dukker frem. Saaledes har jeg nu fra Ingeniør Miiller i Salzburg modtaget 3 Pr ø ve kran er, der synes hensigtsmæssige, men som dog ikke forhindrer Fastbinding. Ved Wiens Vandværk har i de sidste Aar været anstillet meget om- hyggelige Undersøgelser af selvlukkende Kraner, og er Resultatet deraf bleven, at af alle de der prøvede Kraner blev foruden de to hos os antagne, kun en approberet. De har imidlertid endnu heller ikke i Wien faaet nogen almindelig Udbre- delse, ihvorvel deres Indførelse er bleven tilladt afVandvæsenet, der alligevel neppe vil paabyde dem, da Vandmaalere der overalt er paabudt. Man maa dog i saa Henseende erindre, at de, uagtet Vandmaalere er indført, dog har sin store Betyd- ning, da Forholdet mellem Eier og Leier gjør, at den sidste ialmindelighed ikke berøres af Vandmaalerne, der som Regel vil være fælles for flere Familier, og det er Eieren, som har at betale Vandskatten. Kun i Kjøbenhavn er selvluk- kende Kraner obligatorisk indført, hvor de har været anvendt allerede i mange Aar, og hvor ingen Klager over de ved deres Brug forbundne U1 emper længer høres.