Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland

22 Dokument JV? 12. (issa). Beretning om en ai Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland. Anfallet af de her i Byen anbragte selvlukkende Kraner udgjør nu ca. 1300 hvoraf ca. 1130 af Tylor’s og 170 af Knaust’s Patent. De vundne Resul- tater’med Hensyn til Kranernes Brugbarhed maa jeg anse som tilfredsstillende, og da det væsentlig kommer an paa en god og omhyggelig Fabrikation, har jeg ogsaa den Tro, at denne med Tiden kan blive mere fuldkommen, end den hidtil har været. Naar Publikum ikke er stemt for dem, saa ligger dette i Sagens Natur, thi kan en Indskrænkning i tilvandte Bekvemmeligheder aldrig være behagelig, saa- megetmere som de i Bryggerhuse, naar Tøi skal vaskes og skylles, kræver, at man stadig maa tappe af Kranen, istedetfor at man lader de gamle Kraner staa aaben, og hvorved nogen Tidsspilde saaledes ikke er til at undgaa. De faa altsaa hgeover for private ogsaa nogen økonomisk Betydning, men bliver de selvfølgelig for Kom- munen ffiennem sin Egenskab at være vandbesparende af endnu større Betydning, naar der inden føie Tid skal skrides til Expropriation af Vand for Byens Behov, ligesom det er at forudse, at Kommunens Adgang til Vand i Aarenes Løb vil blive stærkt begrændset. Jeg skal i Forbindelse med denne Sag ikke undlade at berøre et borhold, som ved andre Vandværker ikke sjelden er anvendt. Man opstiller nemlig paa Forhaand en M i nimu m s af gi f t forVand til Forbrug for hver Eiendom, der dels beregnes efter Værelsernes Antal, dels efter Husleien eller dels efter et bestemt Kvantum Vand pr. Individ o. s. v„ og bliver denne Mmi- mumsafgift under enhver Omstændighed at erlægge. Antager man imidlertid, at âet virkelige Vandforbrug er større end det normerede, saa har Ved- kommende for egen Regning paa Forlangende at anbringe Vandmaaler og betale efter Maalerens Udvisende, forsaavidt denne Afgift bliver større end den for- annævnte Minimumsafgift. Dette gjælder som sagt alene for Vand til Husbrug og for Vand til andre Forbrug, hvorfor særskilt fast Afgift er bestemt. For Vand til industrielle Øiemed erlægges som Regel derimod altid særskilt Afgift efter Maaler. Samtidig erholder vedkommende Konsument større Raadighed over det Vand, som han har erhvervet sig Ret til at benytte, dog kun ikke i industrielle Øiemed. Ved vort Vandværk normeres som bekjendt Vandafgiften for hvert Matnkulnummer efter Bygningernes samlede Assurancesum, og kan for Tiden Vandmaalere kun anvendes for større Forbrugere i industrielle Øiemed. Det synes mig imidlertid ikke utalligt, at Vandmaalere ogsaa tillades indført for andre Konsumenter paa saadanne Betin- gelser som foran anført, og hvorved Vedkommende ogsaa kunde befri sig fra Paa- lægget om Indførelse af selvlukkende Kraner. Som det vil indse es, vil dette For- hold ikke berøre vore nuværende Skatteforholde, og antages det heller ikke at kunne komme til at øve nogen betragtelig Indflydelse paa Byens Vandforbrug ldet- heletaget. Dette Spørgsmaal burde hensigtsmæssigst finde sin Afgjørelse inden 1ste Juli d. A. eller inden den Tid, da de selvlukkende Kraner skal obligatorisk blive anvendt i alle Bryggerhuse og Vandposter, og hvorfor det henstilles til nærmere Overveielse. Kloakledninger. Som bekjendt er det først i de sidste 30 Aar, at Anlægget af Kloaker har tildraget sig den Opmærksomhed, som de fortjener, og er det især Enge 8 ™æn ®ne> som man fra Begyndelsen af har at takke for de saavel praktiske som videnskabe- lige Resultater, hvorefter Anlægget af Kloaker i de forskjellige Byer i de senere Aar har udviklet sig. Der har som Følge heraf næsten overalt stillet sig som en uundgaaelig Nødvendighed at skaffe sig enten nye Kloaker eller ogsaa at ombygge de ældre, hvor saadanne fandtes, da disse som gjennemgaaende Regel ikke paa langt nær har kunnet tilfredsstille Nutidens Fordringer.