Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland
Forfatter: A. Brodtkorb
År: 1882
Sted: Kristiania
Sider: 44
UDK: 628
Dokument No. 12.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
m Dokument JVs 12. (i882).
Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland.
I Aaret 1876 var der i England 121 af 58 3 kanaliserede Byer
(med over 5000 Indbyggere), hvor Kloakvandet blev renset, forinden det naaede de
offentlige Floder, og af disse Byer benyttede 64 O v errislingsme t hod e n (Irri-
gation) og Resten Filtrering eller kemisk Rensning.
Allerede i 1865 har man i Paris begyndt med Forsøg paa at benytte
Kloakvandet til Overrisling, samtidig som ogsaa Rensning ad kemisk Vei skulde
forsøges. Den første Methode viste sig snart ogsaa her at være den anden over-
legen, saavel hvad Prisbillighed som Fuldkommenhed angaar. Følgen
heraf’er, at fortiden betydelige Strækninger ved Gennevilliers allerede er van-
det med Vand fra Paris’s Kloaker, og inden ret lang Tid vil antagelig alt Kloak-
vand fra denne Verdensstad, der hidtil i særlig Grad har foraarsaget mange
sanitære Ulemper, finde den bedste Anvendelse i Landbrugets Tjeneste. Paris er
forøvrigt særlig uheldigt situeret, idet Kloakvandet udgjør 3 m 3 pr. Sekund, ime-
dens Seinen kun i samme Tidsrum har en Vandføring af 45 m3 og en Hastighed
af 0.13 m. Resultaterne fra Gennevilliers har i høi Grad været tilfredsstil-
lende, idet de vandede Strækninger nu frembyde megen Frugtbarhed, imedens de
tidligere var golde og ufrugtbare. Den økonomiske Side synes ogsaa at være ret
god idet den aarlige Leieafgift udgjør 160 fr. pr. Maal (1625 fr. pr. Hektar), men
fortiden er kun en mindre Del af det overrislede Terrain Kommunens Eiendom,
hvilken i Begyndelsen blev erhvervet kun for at vise, hvilke udmærkede Resultater,
der kan opnaaes ved Vanding med Kloakvand. Senere har man indskrænket sig
til kun at nedlægge de fornødne Ledninger, hvorfra Kloakvandet gratis afgives,
I Tydskland ligesom ogsaa paa Kontinentet blev O verrislings-
methoden først anvendt i Danzig, der paa Grund af sin lave Beliggenhed
tidligere var yderst slet draineret og derfor hyppig udsat for Infektionssyg-
domme, navnlig Cholera; siden 1871 har Byen faaet saavel nyt fortrinligt
Vandværk som ogsaa en systematisk Kanalisation. Endvidere er Breslau, en By
paa 260,000 Mennesker, ligesom Berlin kanaliseret paa samme Maade, Da jeg
personlig havde Anledning til at bese Berlins Kloakanlæg med tilhørende
Overrislingsanlæg ved Osdorf, skal jeg tillade mig at meddele en kort Be-
skrivelse deraf, •
Berlins Kloakvæsen har som Følge af Byens lave Beliggenhed ved
Floden Spree ligetil den allersidste Tid været særdeles mislig. Der fandtes
indtil 1873, da det nye Kloakanlæg paabegyndtes, kun forholdsvis faa underjor-
diske Kanaler, der førte Vandet fra de berygtede aabne Rendestene ud i Flo-
den, og paa Grund af Byens overordentlige Tilvæxt blev disse Forholde tilslut
aldeles uudholdelige. Luften og Jordbunden var i høi Grad inficeret og som Følge
deraf Sundhedstilstanden yderst mislig. Berlin, som i 40 Aarene talte 3 00,000
Indvaanere, havde i Begyndelsen af 60 Aarene allerede 600,000, og denne
raske Tilvæxt kunde Byggevirksomheden ikke følge. Ogsaa denne Omstændighed
bidrog væsentlig til at forværre Forholdene. Saaledes befandtes i 1873 10 pCt. af
Byens 176,000 Leiligheder at være Kjælderbekvemmeligheder, 25 pCt. vendte ud
imod mørke Gaardsrum og meget over Halvparten af Leilighederne kunde kun op-
vise et Ildværelse, ligeeom der i en Sjettepart af Leilighederne fandtes mere end
C Mennesker pr. Værelse og var følgelig stærkt overbefolket. Nu derimod bar
Berlin med sine ca. 1,100,000 Indvaanere Husrum nok. Byens Terrain er lidet
kuperet og optager allerede »ganske Bunden af den ca. 5 Kilometer brede Dal, der
ligger 3—6 m over Sommervandstanden, og begynder nu ogsaa stærkt at udvide
sig udover de høiere liggende Dalsider med tilstødende Territorier.
Høiden her varierer fra 8—10 m og stiger mod Nord endog til 22 m. Jord-
bunden bestaar af opfyldt Grund i fra 2—6 m.s Dybde; derunder et 3—10 m
dybt alluvialt Sandlag ovenpaa et deluvialt Mergellag.
Grundvandet stiger paa mange Steder indtil 1 à 1.3 m under Over-
fladen, og man har derfor ved Dr aine ring maattet sørge for at sænke det under
K j æ 1 d e r g ul veu e s Høide. Af Hensyn hertil er derfor fastslaaet, at Vandstan-
den i Kloakerne aldrig maa stige over Goten 3 m. Draineringen sker ved