Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland

Dokument Jfê 12. (i88s) si Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland. Til Afløbsrør fra Slug bruges Lerrør af 0.15 m.s Diameter uden Vandlaas, SI a inkasser af brændt Ler anbringes ogsaa for alle Tagrender og dækkes med et tæt Jern laag. De er af cirkelformet Tversnit af O.« m.s Diameter og er 0.62 m, dybe. Kloakernes Ventilation foregaar udelukkende gjennem Rendestensslug og Tagrender, da de over Kummerne anbragte Jernlaag ere tætte. Disse Laag har en Diameter af 0.55 m og hvile i Jernrammer, der nedad er konisk udvidede, og som i Basis har O.7 m.s Diameter. Ved Gravning for Kloaker i Dresden anvendes en egen Maade at af- stive Graven paa, som af vedkommende Overingeniør sagdes at være meget hensigtsmæssig og den eneste, hvormed han har kunnet opnaa et heldigt Resultat under de derværende Forhold. Da Jordbunden næsten overalt væsentlig bestaar af skarp Sand, har Gravene meget let for at falde igjen, og har dette Forhold, for- voldt mange Vanskeligheder, inden man begyndte med den nu brugelige Afstivnings- methode. Denne udføres paa den Maade, at saasnart Graven er 1 m dyb, ned- rammes i noget skraa Stilling de O.33 m tykke Bord a a (Se Fig. 20 Plan V) Side om Side i Gravens Længderetning og anbringes tversover Graven i 2 m Afstand solide Tømmerstokke c af saadan Længde, at de kan hvile paa den faste Gravkant. Derefter ophænges i 2 Kjættinger Tverstokken d, der samtidig bærer Langsvillerne e e, og som ved anbragte Kiler spændes imod Spundvæggen. Derpaa fortsættes Ud- gravningen, og i 1 m.s Dybde under d anbringes hængende i 2 Kjættinger Tver- stokken f, hvorpaa anbringes Langsvillerne g g og skrides saa til Nedramning af Sidebordene bb, der faar en noget mere skraa Stilling end a a. Paa denne Maade fortsættes, til den fornødne Dybde er> naaet. Afstivningens Sikkerhed beror hovedsagelig paa, at Tverstokken c ikke giver efter, og at Kjættingerne er stærke nok. Jo dybere man kommer, desto mere skraa maa Bordene i Side- væggene nedslaaes. Disse nedrammes med Haandklubber. En Fordel med denne Afstivning er ogsaa den, at der gaar lidet Afstivningsmateriale tabt, da Sidebordene og Stokkene kan optages efterhvert, som Igjenfyldningen sker. Jeg saa denne Af- stivning anvendt i 4 a 5 m Dybde ved Udførelsen af en større Kloak og fandt den i enhver Henseende god og hensigtsmæssig. Ovenpaa Stokkene c var ved denne Leilighed, anbragt Jernbaneskinner for , en transportabel Kran, der benyttedes til Nedfiring af de temmelig tunge bugne Sandstene for Kloakens Bund og Sider, og hvorved man fik et sikkert Underlag for Kranen. Wiens Terrainforliolde har været ret gunstige for Anlæg af Kloaker, og har Naturen selv hovedsagelig anvist S a m 1 e k an al er n e s (Hovedkloakernes) Leie, da Byens Territorium er gjennnmskaaret af 4 Bække. Disse flyder alle ud i den saakaldte „Donau Kanal“, en Arm af Floden Donau, og er de 3 allerede for mange Aar siden overbyggede. Den fjerde, „Wien Flod“, er derimod aaben, men blev i Aarene 1831—34 anlagt Samlekanaler paa begge Bredder af Floden (de saakaldte Cholerakanaler). Man har hidtil uden for stor Gene kunnet aflede alt Spildvand direkte til Donau Kanal, som med en Bredde af 47 m og et Fald af 0.39°/oo fører ved Middelvandstand 300 — 470 m3s Vand pr. Sekund. Imidlertid har det ved vedholdende lav Vandstand i Donau og i Sommermaanederne vist sig, at Vandet i „Donau Kanal“ allerede er i betænkelig Grad stærkt infi- ceret, og paa Grund heraf beskjæftiger man sig nu ivrigt med Spørgsmaalet om at føre alt Spildvand i Samlekanaler paa begge Sider af „Donau Kanal“ ud i Donau nodenfor Wien, og hvorved Kloakvandet vil blive saa fortyndet, at det ingen sanitære Ulemper kan antages længere at kunne bevirke, da Donau ved 0 Vandstand fører ca. 1440 m3 Vand pr. Sekund med en Hastighed af I.7 m, Foruden de forannævnte efter Bækkeleiene anlagte 5 Samlekanaler er der end-