Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland
Forfatter: A. Brodtkorb
År: 1882
Sted: Kristiania
Sider: 44
UDK: 628
Dokument No. 12.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32 Dokument Jtë 12. (issa).
Beretning oïn en af Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland.
nu 3 Sikr, Hovedsamlekanaler udført, der have et Profil fra 2.4 m — 1.7 m.s
Høide og 2.2 m — 1.25. m.s Bredde. Faldet udgjør gjennemsnitlig for 2 af disse
10.4°/oo, altsaa sæt'deles godt, men for den 3die i Distriktet Brigittenau er
det kun 1.7°/00.
Til disse 8 Hovedkanaler slutter sig igjen Samlekanaler af II
Kategorie, der ligeledes udmærke sig ved et godt Fald (gjennemsnitlig 6.9°/00),
men derimod skriver eu Flerhed af disse Kanaler sig fra en meget gammel Tid og
maa paa Grund af sine flade Bunde efterhvert søges ombyggede med tidsmæs-
sige Profiler. Det samme gjælder en hel Del af de øvi’ige murede Kloaker
i Byens Gader. Det bemærkes, at der i Wien hidtil ikke er benyttet andre of-
fentlige Gadekloaker end murede Kloaker. Det samme har ogsaa indtil
de allersidste Aar udelukkende været Tilfældet med. de private Afstikkere ind
til Husene, hvor Profilet maatte være saa stort, at Kloakerne kunde gaaes (l.iom
høie og 0.63 m brede); men nu derimod anvendes ogsaa Lerrørskloakér til
saadant Øiemed.
De i forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede udførte Gadekloaker
har i Reglen havt en ringe Murtykkelse og navnlig da i Bunden, hvor der
kun brugtes en halv Sten (0.15 m bred) og ofte endog kun 1 Sten paa Flask (O.07 ui
tyk). Da de endvidere er bleven udført med vertikale Sidevægge og flade
Bunde, saa er i de senere Aar mange af disse Kloaker bleven ombygget.
Først i Aaret 1859 er man begyndt med at gjøre Gadekloake rnes
Bunde cirkelformige, og siden 1872 har man antaget Ægformen. Kloa-
kerne udføres overalt af Mursten i Cementmørtel undtagen de i de sidste
A ar udførte B e t o nk an al er. Bunden dannes af 1 Sten lagt paa Flask og af
2 Ringe Rulskift hver af en halv Stens à 0.15 m.s Tykkelse.
Hvælvet bestaar ligeledes af 2 Stkr. >/2 S tens Ringe og gjøres Side-
murene altid ’/jj Sten (0.15 m) tykkere end Hvælvet. Man benytter sig
som Regel af 4 forskj ellige Kanalprofiler, hvoraf Fig. 22 Pl. VI viser
Profil No. 3. Høiden varierer fra 1.5 m—• 0.8O æ og Bredden fra l.i na — O.eom.
Fig. 23 og 24 Pl. VI viser Profilerne af 2 Samlekanaler, nemlig den saa-
kaldte Cholerakanal og Favoriten Kanal. Som det heraf vil erfares, an-
vendes der mi til Wiens Kloaker særdeles solide Mur d i me ns ion e r.
Betonkanaler vil herefter i Wien blive anvendt i. stor Udstrækning, da
de siden 1872 til Prøve udførte Arbeider har vist særdeles gode Resultater, specielt
hvad Massens Vandtæthed angaar. Hidtil er bygget over 2000 m saadanne Kanaler
og var ogsaa ihøst flere Anlæg under Udførelse. I Fig. 25 og 26 Pl. VI er vist
2 Profiler af deslige Kloaker.
Til Fremstillingen af Beton bruges:
a. Jordfri ren Singels (Rieselschotter) af saadan Størrelse, at de største
Stene kan gaa gjennem en Ring af O.oi m.s Diameter, og som ikke maa inde-
holde fin Sand,
b. Ligeledes samme Slags Singels som under a, men hvor de største Stene
maa kunne gaa gjennem en Ring af 0.025 m.s Diameter.
c. Puksten af saadan Størrelse, at de største Stene maa i enhver Stilling
kunne gaa gjennem en Ring af O.ot m.s Diameter.
d. Hydraulisk Kalk.
e. Portland Cement.
Disse Materialier blandes for de forskellige Dele af Profilet (se figuren)
saaledes : , ,
a. Til Bunden i indtil 2/g af-Saalens Tykkelse 1 Del hydraulisk Kalk og
4 Dele Singels, som beskreven under b.