ForsideBøgerBeretning om en af Afdeli…agen Reise Til Tydskland

Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland

Forfatter: A. Brodtkorb

År: 1882

Sted: Kristiania

Sider: 44

UDK: 628

Dokument No. 12.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
40 Dokument JU 12. (1882). Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland. bebyggede Arealer ifølge anstillede Iagttagelser funden at være 3.0 3 1 pr. Sek. pr. Hektar, og efter denne Afløbsmængde bliver Kloakernes Fald og Bund- profiler beregnet, saaledes at Spilclvandets Hastighed bliver stor nok til at føre med sig den Sand og Smuds, som tilføres Kloakerne, og har det vist sig, at en Hastighed af 0.?s m Fod) pr. Sekund dertil er tilstrækkelig. Professor Golding har fra først af behandlet dette Princip og anstillet nye Undersøgelser for Vandets Bevægelser i Ledninger m. v., og det er kun i den nyere Tid, at disse Forholde i nogle udenlandske Steder har tiltrukket sig den Opmærksomhed, som de visselig fortjene. Da som bekjendt Vandets Hastighed i en Ledning indtil en vis Grændse er afhængig af Bundens Radius, har man ved de kjøbenhavnske Kloaker lagt megen Vægt paa, at det rette Forhold i saa Henseende finder Sted, og har man saaledes ikke været tilfredsstillet ved kun at gjøre Kloakernes Profil ægformet men har endvidere indskrænket Bundens Radius i de ægformede Profiler, saaledes som vist i Fig. 35 Pl. VI. Ligeledes bruges af samme Grund i de øiestensformede Kloaker en halvcirkelformet Fordybning i Bunden, stor nok til at aflede det daglige Spildvand (Fig. 36 Pl. VI). De Bundblokke, som hertil benyttes, støbes enten af Beton, saaledes som vist i Fig. 35, eller ogsaa dannes de af paa Forhaand med Cement sammensatte Kilstene, idet disse Stene lægges op paa Schabloner af Træ, der nøie passer til Kloakernes Profil og forbindes med stærk Cementmørtel, som efter nogen Tids Forløb fæster Stenene saa fast til hverandre, at de kan behandles soto en Sten. Paa denne Maade forbindes fra 3—5 Stene i Bredden, eftersom Profilet kræver det og 2 Stene i Længgen, saa at hver Bundblok altsaa bliver ca. O.<7 m (18 Tommer) lang. I vandsyg Gruud er disse Bundblokke isærdeleshed fordelagtige, ligesom de i det heletaget tjener til at faa et mere nøjagtigt Profil af Bunden. Kloakernes Størrelse beregnes i Kjøbenhavn for fuldt bebyggede Arealer efter et Afløb af 1 0 8.3 0 1 pr. Sek. pr. Hektar, hvilken Vandføring efter Professor Coldings Beregninger skal have fundet Sted i Kjøbenhavns Kloaker under det formentlig største Regnskyl den 12te Juni 1865, og svarer denne Regn- mængde til et Afløb af omtrent 39 mm (1% Tomme) Regnhøide i Timen, men hvor stor den virkelige Regnhøide var, ved man ikke. For ikke fuldt bebyggede Arealer bestemmes den afløbende Vandmængde nærmest ved et Skjøn over Be- byggelsens Tæthed og Termnets Beskaffenhed, og hvorved man gaar ud fra i Frem- tiden at anlægge supplerende Hjælpeledninger, naar det maatte ansees nødvendigt. Det vil sees, at man her har antaget den afløbende Regnmængde til at være betydelig større end i Berlin, hvor den som anført er ansat til 21.29 1 pr. Sek. pr. Hektar eller i Wien, hvor man regner med kun 18.sal for fuldt bebyg- gede Arealer. Ligesaa liden Overensstemmelse er det i Opgaverne fra andre Steder, og der hersker, uanaeet Regnmængden selvfølgelig er meget forskjellig paa de forskjellige Steder, megen Usikkerhed i de herhen hørende Angivelser. For vore Forholde antages det passende at regne med 34.72 1 pr. Sek. pr. Hektar, hvilket, under Forudsætning af, at den halve Nedbør i samme Tidsrum finder Afløb gjennem Kloakerne, modsvarer en Regnhøide af 25 mm pr. Time. Dette anta- ges ogsaa som et Maximum i England. Imidlertid søger man ved Overfald at afføre det Vand, som Hovedklo- akerne under stærke Regnskyl ikke kan aflede og fører dette gjennem egne Led- ninger ad korteste Vei til Søen eller et større Vandløb. Saaledes har man ogsaa gaaet frem i Kjøbenhavn, da det her som andre Steder, vilde blive for kostbart at bygge Hovedkloakerne af fuld tilstrækkelig Størrelse. Dog er det en Selvfølge, at de bør gjøres saa,store, at de kan modtage et middels Regnskyl; thi ellers vil Kloak vandet fra Hjælpeledningerne Som værende forlidet fortyndet for- aarsage sanitære Ulemper. Kloakerne udføres i Kjøbenhavn ligesom hos os af egne Entrepre- nører, der erholde alle Materialier, saasom Mursten, Cement, Kalk, Sand, Lerrør, Tr æm a terial i er etc. af Kommunen, leveret paa Arbejdsstederne.’