Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland
Forfatter: A. Brodtkorb
År: 1882
Sted: Kristiania
Sider: 44
UDK: 628
Dokument No. 12.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40 Dokument JU 12. (1882).
Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland.
bebyggede Arealer ifølge anstillede Iagttagelser funden at være 3.0 3 1 pr.
Sek. pr. Hektar, og efter denne Afløbsmængde bliver Kloakernes Fald og Bund-
profiler beregnet, saaledes at Spilclvandets Hastighed bliver stor nok til at føre
med sig den Sand og Smuds, som tilføres Kloakerne, og har det vist sig, at en
Hastighed af 0.?s m Fod) pr. Sekund dertil er tilstrækkelig. Professor
Golding har fra først af behandlet dette Princip og anstillet nye Undersøgelser for
Vandets Bevægelser i Ledninger m. v., og det er kun i den nyere Tid, at disse
Forholde i nogle udenlandske Steder har tiltrukket sig den Opmærksomhed, som de
visselig fortjene.
Da som bekjendt Vandets Hastighed i en Ledning indtil en vis Grændse
er afhængig af Bundens Radius, har man ved de kjøbenhavnske Kloaker lagt megen
Vægt paa, at det rette Forhold i saa Henseende finder Sted, og har man saaledes
ikke været tilfredsstillet ved kun at gjøre Kloakernes Profil ægformet men
har endvidere indskrænket Bundens Radius i de ægformede Profiler, saaledes
som vist i Fig. 35 Pl. VI. Ligeledes bruges af samme Grund i de øiestensformede
Kloaker en halvcirkelformet Fordybning i Bunden, stor nok til at aflede
det daglige Spildvand (Fig. 36 Pl. VI). De Bundblokke, som hertil benyttes,
støbes enten af Beton, saaledes som vist i Fig. 35, eller ogsaa dannes de af
paa Forhaand med Cement sammensatte Kilstene, idet disse Stene lægges
op paa Schabloner af Træ, der nøie passer til Kloakernes Profil og forbindes
med stærk Cementmørtel, som efter nogen Tids Forløb fæster Stenene saa fast til
hverandre, at de kan behandles soto en Sten. Paa denne Maade forbindes fra 3—5
Stene i Bredden, eftersom Profilet kræver det og 2 Stene i Længgen, saa at hver
Bundblok altsaa bliver ca. O.<7 m (18 Tommer) lang. I vandsyg Gruud er
disse Bundblokke isærdeleshed fordelagtige, ligesom de i det heletaget tjener til at
faa et mere nøjagtigt Profil af Bunden.
Kloakernes Størrelse beregnes i Kjøbenhavn for fuldt bebyggede
Arealer efter et Afløb af 1 0 8.3 0 1 pr. Sek. pr. Hektar, hvilken Vandføring
efter Professor Coldings Beregninger skal have fundet Sted i Kjøbenhavns Kloaker
under det formentlig største Regnskyl den 12te Juni 1865, og svarer denne Regn-
mængde til et Afløb af omtrent 39 mm (1% Tomme) Regnhøide i Timen, men hvor
stor den virkelige Regnhøide var, ved man ikke. For ikke fuldt bebyggede
Arealer bestemmes den afløbende Vandmængde nærmest ved et Skjøn over Be-
byggelsens Tæthed og Termnets Beskaffenhed, og hvorved man gaar ud fra i Frem-
tiden at anlægge supplerende Hjælpeledninger, naar det maatte ansees nødvendigt.
Det vil sees, at man her har antaget den afløbende Regnmængde til at være
betydelig større end i Berlin, hvor den som anført er ansat til 21.29 1 pr. Sek.
pr. Hektar eller i Wien, hvor man regner med kun 18.sal for fuldt bebyg-
gede Arealer. Ligesaa liden Overensstemmelse er det i Opgaverne fra andre
Steder, og der hersker, uanaeet Regnmængden selvfølgelig er meget forskjellig paa
de forskjellige Steder, megen Usikkerhed i de herhen hørende Angivelser.
For vore Forholde antages det passende at regne med 34.72 1 pr. Sek. pr.
Hektar, hvilket, under Forudsætning af, at den halve Nedbør i samme Tidsrum finder
Afløb gjennem Kloakerne, modsvarer en Regnhøide af 25 mm pr. Time. Dette anta-
ges ogsaa som et Maximum i England.
Imidlertid søger man ved Overfald at afføre det Vand, som Hovedklo-
akerne under stærke Regnskyl ikke kan aflede og fører dette gjennem egne Led-
ninger ad korteste Vei til Søen eller et større Vandløb. Saaledes har man ogsaa
gaaet frem i Kjøbenhavn, da det her som andre Steder, vilde blive for kostbart
at bygge Hovedkloakerne af fuld tilstrækkelig Størrelse. Dog er det en Selvfølge,
at de bør gjøres saa,store, at de kan modtage et middels Regnskyl; thi ellers vil
Kloak vandet fra Hjælpeledningerne Som værende forlidet fortyndet for-
aarsage sanitære Ulemper.
Kloakerne udføres i Kjøbenhavn ligesom hos os af egne Entrepre-
nører, der erholde alle Materialier, saasom Mursten, Cement, Kalk, Sand,
Lerrør, Tr æm a terial i er etc. af Kommunen, leveret paa Arbejdsstederne.’