Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland

Dokument .W 12. a 882). > 41 Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland. Kloakernes Bund og de nærmest tilstødende Dele af Sidemurene mures i Cement- mørtel bestaaende af 1 Portland Cement og 3 Sand, Resten af Sidemurene og Hvæl- vet i hydraulisk Kalkmørtel af 1 Kalk og 2 Sand. I Bunden og Siderne maa knu anvendes haardbrændt Sten, i Hvælvet derimod tilstedes lysere brændt Sten. Kilsten af passende Form anvendes saavel til Bunden som i Hvælvet. Hvæl- vet mures i to halvstens Ringe med gjennemgaaende Bindere paa ethvert Sted, hvor Skifterne tillader. Er Hvælvtykkelsen over 1 Sten brudes al- mindeligt Forband. De anvendte Ler rør er af samme Form og Dimensioner som anvendes her i Byen. Alle Rørskjøder tættes med løst spundet Taugværk og Lere. Alle Kloakers Retningsforandringer sker med saa stor Radius som muligt, og ligeledes føres Sidekloakerne ind i de større Ledninger i tan- gerende Kurver. Ledningei- fra R en d e s ten sslug og private Grunde maa føres i spids Vinkel ind i Kloakerne. Kendestensslugene er forsynet med Vandlaas og mures af Mursten, hvorpaa anbringes en Støbejernsramme med Sm ed ej e rn s ris t (Fig. 37 Pl. VI). De private Afstikke re lægges af det Offentlige indtil Gadens Grændse og anbringes paa saadanne Ledninger altid en Kum, der forsynes med Rist, Vandlaas og S lam grube. Derimod er der ingen Bestemmelser truffet til Venti- lation af Kloakerne, og heller ikke er endnu Anlægget af de private Kloaker under- kastet nogensonahelst offentlig Kontrol. De forskjellige murede offentlige Kloakere Længde udgjorde ved Ud- gangen af 1 879 af cirkelformede 3815 m, ægformede 13,669 m, øie- stensformede 4013 m, dobbelt øiestensformede 485 m eller tilsammen 31,984 ni, og samtidig var Rørkloakerues Længde 54,043 in. Disse Anlæg har ialt kostet Kommunen ca. Kr. 1,940,OOO.oo, hvoraf de murede Ledninger har andraget til Kr. 1,451,000.oo. 1 Forbindelse med foranstaaende Afhacdling skal jeg ogsaa tillade mig Korthed at sige nogle Ord om Kristiania Kloaker. Allerede før Aaret 1850 var man her i Kristiania begyndt med Anlæg af tørmurede Kloaker i vore Hovedgader med et rektangulært Tværsnit af O.cs m (2 Fods) Bredde og 0.63 à 1.26 m (2 à 4 Fods) Høide, og blev de i Regelen overdækket med Stenheller. Kun i Byens største Kloak, der er ca. 1.26 m bred og høi og optager Bækken gjennem Frydenlunds Bryggeri med Afløb til Pipervigen træffer man delvis Hvælv af Graasten. Disse ældre Kloaker er endnu hovedsagelig bestaaende, og kun kortere Strækninger er hidtil fornyet med Kloa- ker af Lerrør eller af Mursten. Saaledes findes de endnu i Karl Johans Gade, Prindsens Gade, Toldbodgaden, Raadliusgaden; hvilke Kloaker er anlagt i 1852, 53 & 54, samt endvidere i Revierstrædet, Storthingsgaden Dronningens Gade, Storgaden, Youngsgaden, Brogaden, Theaterga- den, Kr. August Gade og tildels i Vaterland m. fl. Steder. Deres Længde udgjør 8250 m eller 101 m/i pCt. af samtlige Kloakers Længde. Alle her specielt nævnte Kloaker maa kun betragtes som en Nødhjælp, da de hverken i sanitære eller andre Henseender kan ansees tilfredsstillende, og maa det kun være beroende paa Byens pekuniære Resourcer, naar de skal ombygges. Det har af denne Grund ogsaa allerede i flere Aar ved Budgetternes Affattelse væ- ret bragt i Forslag Ombygning af enkelte ai disse ældre Kloaker, men af økonomi- ske Hensyn har disse Ar]jeider stadig maattet opsættes. I Aaret 1853 fik man de første glacerede Ler rør fra England der som bekjendt senere har faaet en meget udbredt Anvendelse saavel her i Byen som i de fleste andre Byer, og blev indtil Aaret 1860 og samtidig med Anlæget af det 6