Foranderlige Systemer
Med Anvendelse Paa Buer Med Skraastillede Hængestænger
Forfatter: Octavius F. Nielse
År: 1929
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 121
UDK: DTH Diss.
Afhandling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
svarede til en Afstandsændring af-rJ-j-mm. Til » Zeiss Klokken«
blev fastspændt en 150 cm lang 12 mm Rund jernsstang, hvis
andet Endepunkt blev fastspændt paa Hængestangen. Da Hæn-
gestangens Areal var 16,62 cm2, kom derved hver Delestreg til
at svare til en Kraft P:
2,1 • 108 • 16,62
1000 • 150
234 kg.
Vejrforholdene under Maalingerne var ret ugunstige. I de
Dage, Maalingerne blev udført, var det meget stærkt Solskin,
og Temperaturen af Hængestængerne svingede mellem 20° og
25°. I Tiden før Maalingerne havde det derimod i længere Tid
været ret koldt, saaledes at Betonbuen under Maalingerne sta-
dig blev højere, idet denne først efterhaanden (paa Grund af
sin store Varmekapacitet) blev opvarmet. Denne Hævning af
Buerne blev ikke modvirket i væsentlig Grad af Forlængelsen
af Hængestængerne, idet disse straks fik den større Temperatur.
Som første Prøve blev et Tog af Lastautomobiler kørt over
Broen i Midtlinien, saaledes at det første Hjultryk blev stillet
23 m fra Vederlagscharnieret (Laststilling I), derefter kørte
'Foget frem i Laststilling II, hvor første Hjultryk blev stillet
38,5 m fra Vederlagscharnieret, og endelig blev til sidst hele
Spandet belastet (Laststilling III). Laststillingen I svarer til
Maksimummomentet i Punkt a og Laststilling II til Minimum-
moment i Punkt ß.
Nedbøjningerne i de forskellige Brofag for disse Belastnings-
tilfælde blev saa ringe, at Bevægelserne paa Grund af Tempe-
raturændringerne og Pillernes Forskydninger blev overvejende.
Derefter blev Yderspandet belastet med en ensformig for-
delt Gruslast (35 cm Højde), der efterhaanden anbragtes i
Laststillingerne V—IV—III—II—I. (Fig. 38). Nedbøjningerne
blev maalt i Punkterne 1—2—3—4—5—6 og 7 for Opstrøms-
buen og i Punkterne 1—2—31—4—5—6 og 7 for Nedstrøms-
buen. Punkt 1 ligger paa et Landfæste, funderet paa fast Bund.
Punkt 6 er det til Punkt 5 svarende Punkt paa den anden Side
af Mellempillen. Punkt 7 er Fjerdedelspunktet d i Midterspan-
det. Nedbøjningerne er angivet i nedenstaaende Tabel (Ned-
bøjninger negative).
8a