Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

49 Skorstenen virker sugende under Forbrændingen paa Ildstedet, fordi den er fyldt med en varm Luftsøile, som veier mindre end en tilsvarende Søile af den ydre atmosphæriske Luft; der bliver saaledes et ydre Overskud af Tryk, som driver den atmosphæriske Luft ind ad Skor- stenens nederste Munding eller de Luftkanaler, som staae i Forbindelse med samme. Tænkes et lodret Skorsteens- rør, som er aabent forneden og foroven, og som i hele Høiden. H, holdes fyldt med atmosphærisk Luft af Varme- grad T, hvortil den opvarmes umiddelbart efter Ind- trædelsen, medens den ydre Luft har Temperaturen t, og antages Lufttrykket ved Skorstenens Top udtrykt i en Søile atmosphærisk Luft af Varmegrad t, at være |M, da er det udvendige Tryk ved Skorstenens FodM-|-H, 1 + at 1 + af’ det indre derimod M H idet a er Luftens Udvidelsescoefficient; det Overskud af Tryk, som driver den ydre kolde Luft ind i Skorstenen, er Differensen her- imellemellerM+H- (m + H og Hastigheden, hvormed den kolde Luft strømmer til under dette Tryk, v — BIT 1), hvor g er Grundhastig- 1 + « T heden for Tyngden. Ved forskjellige Skorsteeushøider vil altsaa, naar alt andet er lige, Trækket forholde sig som Qvadratroden af Skorstenens Høide. Ved samme Skorsteens- høide varierer Trækket med Udtrykket]/^- som for t = 0°, naar T voxer, vil nærme sig til Grændse- værdien 1; men Tilvæxten vil over 300° blive saa ringe, at der ikke vindes ret meget ved at forhøie Skorsteens- luftens Temperatur udover dette Punct, naar ikke andre Hensyn gjøre det nødvendigt. Trækket er i Virkeligheden betydeligt svagere end Formlen viser; Grunden hertil er Gnidningsmodstanden paa Risten, i de ofte bøiede Ildkanaler og i selve Skor- 4