Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

50 stenen, og den Mostand, som den udstrømmende Skorsteens- luft møder i Atmosphæren. Gnidningsmodstanden i Skor- stenen staaer i ligefremt Forhold til Skorstenens Høide og Qvadratet paa Luftens Hastighed, men i omvendt Forhold til Diameteren. Man kan derfor forøge Trækket ved at give Skorstenen et større Tversnit end den eller de Træk- kanaler have, som udmunde i den; men man gaaer dog ikke ud over det 4-dobbelte, fordi Afkjølingsfladen bliver større og Vinden faaer mere Indflydelse, da Luftens Hastighed bliver mindre. At forøge Trækket ved at forhøie Skorstenen er kun praktisk til en vis Høide, fordi Trækket kun voxer med Qvadratroden af Høiden, Gnidningsmodstanden der- imod ligefrem med Høiden; Grændsen er c. 60 Fod for Skorstene af Vs—3 Fods Diameter, naar deres Tversnit ikke er forøget som nys omtalt. Skorstenens Tversnit bestemmes iøvrigt af Mængden af Skorsteensluft og dennes Varme- grad og Hastighed; den lader sig ikke beregne theoretisk, men construeres efter empiriske Formler. Erfaringsmæssigt var Trækket d. e. Hastigheden af den under Kisten tilstrømmende kolde Luft 17 Procent af den theoretiske ved en Dampskorsteen af Høide 64 Fod og Tversnit lig det frie Ristareal, idet der for hver Qva- dratfod Ristflade brændtes 20 Pund Steenkul i Timen; Temperaturen i Skorstenen var 300°. Hastigheden var nemlig 7,7 istedetfor 45,6 Fod i Secundet. Vinden svækker Skorsteenstrækket, naar dens Ret- ning danner en Vinkel med Horizonten, ved at udøve et nedadgaaende Tryk paa Luftsøilen i Skorstenen. Da den bliver mere vandret i større Høider, er dens Indflydelse kun af Betydning ved lavere Skorstene og saadanne, hvis Munding er i Nærheden af høiere Bygninger, som kaste Vinden tilbage. Her beskytter man Skorstenen ved Røg- hætter af forskjellig Construction, hvorved ofte Vinden bringes til at befordre Trækket. Det simpleste er at for- syne Skorstenen med et snevrere Udstrømningsrør, saaat Luften strømmer ud med større Hastighed.