Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1876
Forlag: C. A. Reitzels Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 102
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
caler skeer i Almindelighed ved Ovne i selve Localet. som
bevirke en Circulation af Localets begrændsede Luftmasse
og af den indtrængende Luft, som skal erstatteden, Ovnen
suger bort. Til Opvarmning af større Localer eller flere
Localer i samme Bygning opvarmes ofte Luften udenfor
Localet ved at passere Overfladen af en ved directe Ild
opvarmet Ovn eller Samling af Jernrør, og den varme Luft
ledes da ind i Localerne. Ogsaa benyttes Damp eller varmt
Vand, som circulerer i Rør, og disse kunne enten combi-
ners til et udenfor Localet anbragt Varmeapparat (ligesom
i foregaaende Tilfælde) til Opvarmning af den tilstrøm-
mende Luft, eller man fører dem ind i selve Localet, hvor
de anbringes ligesom en Kakkelovn, eller føres langs med
Gulv eller Vægge. Med denne sidste Ordning kan Ven-
tilaton hensigtsmæssigt forenes, naar man lader den kolde
ydre Luft først strømme henover Varmerørene, før den
træder frit ud i Localet; en tilsvarende Luftmasse maa da
ledes bort fra Localet til Skorsteen eller Trækkanaler. Paa
denne Maade opvarmes og ventileres Tørrestuer, og er det
naturlige Træk ikke tilstrækkeligt, bortsuges Luften ved
Ventilator.
Belysningsgas.
Belysningsgas udvikles ved tør Destillation af ethvert
uforkullet Brændsel, dog ikke Anthracit, desuden af Tran,
Olie, Harpix og forskjelligt Affald, saasom Resterne fra
Steenoliens Rectification (Petroleumsrester), brugt Sæbe-
vand og Olieklude. Hyppigst benyttes Steenkul.
Den raae Steenkulsgas er en Blanding af Luft-
arter og Dampe, af hvilke en Deel fortættes til flydende
eller faste Legemer. De vigtigste ere 1) Luftarter: Brint,
let Kulbrinte, tunge Kulbrinter (oliedannede Gas og Ho-
mologer), Acetylen, Kulilte, Ammoniak, Kulsyre, Svovl-
brinte, Svovlsyrling, Cyanbrinte (HCN eller HCy) og Rhodan-
brinte (H CyS); 2) Væd s ker: Vand, Benzol (Ce Hg), Toluol
(Cz Hs) og høiere Homologer, Anilin (Cg Hz N), Chinolin
2
'W