ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1876

Forlag: C. A. Reitzels Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 102

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 218 Forrige Næste
62 (C9H7N), Svovlkulstof; 3) Faste Legemer: Naphtalin (C10 Hs), Anthracen (C14 H10), Carbolsyre (Ce H« O, Phenyl- syre eller Phenol). Den rensede Steenkulsgas indeholder hovedsageligt tunge Kulbrinter, let Kulbrinte, Brint og Kulilte. Gassen udvikles af Gaskul (s. S. 32), men ofte til- blandes noget Cannelkul og Boghead, som give mere og stærkere lysende Gas, navnligt de sidste. Gjennem- snitligt give engelske Gaskul 530, engl. Cannelkul 570 og Boghead 740 Cubikfod (engl.) af 100 danske Pund. Tem- peraturen er lys Rødglødhede, og Destillationen varer 5 hoist 6 Timer, i hvilken Tid baade Gassens Mængde og Godhed (Lysstyrke) aftager. Ved S forskjellige Kulsorter fordeelte Gasmængden sig nemlig paa de første 5 Timer paa følgende Maade: 1ste 2den 3die 4de 5te Time 33,0 29,3 22,7 12,1 2,9 Procent. Kullene opvarmes i liggende rørformede Retorter (af Støbejern eller) brændt ildfast Leer. Jernretorterne ere stærkere, tættere og lede Varmen bedre, men ere mindre holdbare, fordi de angribes af Svovl, og dyrere. Leer- retorterne tættes forøvrigt under Brugen ved Udskillelsen af Kul (Retort-G raphit), idet nemlig de tunge Kulbrinter ved høiere Varmegrader spaltes i let Kulbrinte og tilsidst Brint paa den ene Side og tjæreagtige Kulbrinter paa den anden Side. Jernretorter holde hoist 1 Aar, Leerretorter 2 Aar og derover. Deres Tversnit er cirkelrundt, ovalt eller D-formet (idet Breden er 16—22", Høiden 12—16"); de ere 7—9 Fod lange og rumme indtil 200 Centner. Retor- terne ere anbragte liggende, oftest i et ulige Antal (5, 7, 9 0. il.) i et fælles Ovnrum, begrændset af en Hvælving for- oven og lodrette Mure for- og bagtil, i hvilke Retortens Ender hvile, medens dens øvrige Længde er understøttet i visse Afstande. Fra Ildstedet forneden i Midten fordeles Varmen saa eensartet som muligt symmetrisk til samtlige Retorter, førend Forbrændigsproducterne ledes til Skor-