Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

er blevet renset for Kulsyre og brændes i en Argand- Brændér, saaledes at Flammen faaer et flint Platinnet til at gløde og lyse. Gassens Lysstyrke maales ved et Photometer, t.Ex. Bunsen’s, idet man ti] Sammenligning benytter et Sper- macetlys af eengang vedtagne Dimensioner; Gasflammen frembringes af en Normalbrænder. For Kjøbenhavn gjælder, at 5 Cubikfod (engl.) i Normalbrænderen skulle lyse ligesaa meget som 12 Normal-Spermacetlys, der hvert forbruger 9 Gram i Timen, saaat 5 Cbfd. Gas give samme Lys- styrke som 108 Gram Spermacet. Er der under det pho- tometriske Forsøg brugt g Cbfd. Gas og 5 Gram Spermacet, medens Gasflammen lyste l Gange saa stærkt som Lyset, q § I da er 5 Cubikfod i Lysstyrke lig Gram Sper- macet. Gasbrænderne adskille sig fra hverandre ved For- men af den Aabning, ad hvilken Gassen strømmer ud i Luftem Lysbrænderen har en lodret fiin Aabning, saaat Gasflammen paa det Nærmeste kommer til at ligne en Lys- flamme. Fiskehale brænderen har to fine Aabninger i Brænderens Dækplade, som danne en Vinkel med hin- anden, saaat Flammen spreder sig til en Flade. Ved S nit- brænderen (Flagermuusbrænderen) træder Gassen ud gjennem en lodret Spalte, saaat Flammen ligeledes bliver flad. Argandbrænderen dannes af to concentriske Cy- lindre, hvorved fremkommer et ringformigt Rum, hvori Gasrøret udmunder og som foroven og forneden er lukket med en ringformet Plade, af hvilke den øverste er forsynet med en Krands af fine Huller til Gassens Udstrømning; Flammen danner her en Cylinderflade, saaledes at Luften strømmer til baade indvendigt og udvendigt. Til Argand- brænderen benyttes en Glasskorsteen. Betingelsen for at faae den største Nyttevirkning af Gassen er, at den strømmer roligt ud af Brænde raabningen, d. e. under et ringe Tryk, bedst 1—IV2 Linie Vand, hvor-