Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

74 ved man undgaaer, at der suges et Overskud af Luft ind i Flammen. Paa den anden Side maa Tilstrømningen af Luft være tilstrækkelig til Gassens Forbrænding, saaat Flammen bliver tilstrækkeligt hed og ikke oser. De ud- skilte glødende Kulpartikler holde sig da længere i Flam- men, som altsaa bliver større og derved faaer en større Lysstyrke. Større Flammer kræve et større Gasforbrug, altsaa større eller flere Brænderaabninger, da en Forøgelse af Trykket udover det nysomtalte Maximum ikke er oeko- nomisk. Store Gasflammer give i Forhold til deres Gas- forbrug større Lysstyrke end smaa, saaat det er billigere at anvende faa store end flere smaa Blus, naar man vil have en bestemt Lysstyrke. Af de omtalte Brændere er Lysbrænderen (der anvendes meget lidt) og Fiskehale- brænderen mindst eokonomisk at anvende, d. e. give i For- hold til Gasforbruget den mindste Lysstyrke. Snitbræn- deren maa foretrækkes til Forbrug indtil 5 Cbfd. i Timen, Argandbrænderen (som dog kræver Skorsteen) til høiere. Bruges Snitbrænderen til større Forbrug, maa Snittets Brede forøges, saaledes fra x/4 Linie for 3 Cbfd. (8 Sper- macetlys ved kjøbenhavnsk Gas) til 3/7 for 10 å 12 Cbfd. (36 Spermacetlys). Argandbrænderen kan bruges ved meget varierende Forbrug; har den 25—30 Huller, er Glassets Længde 7 Tommer, og naaer Flammen Enden af Glasset, vil den udvikle Lysstyrken 18 Spermacetlys. Forlænger man Glasset, hvorved Flammen kan blive længere uden at ose, idet Trækket bliver stærkere, kan man faae 24-Lys- styrken. Omvendt kan man til mindre Forbrug end 5 Cbfd. forkorte Glasset til 7 eller 5 Tommer, eller indsnevre Udstrømningsaabningen foroven ved en Metalplade med et mindre Hul i Midten, og den saaledes regulerede Argand- brænder er ved alle Lysstyrker mere oekonomisk end Snit- brænderen. Har Glasset saaledes 7 Tommers Længde, og er Hullet i Pladen 8 Linier i Tvermaal, vil 2 Cbfd. Gas give Lys- styrken 6 Lys, og den relative Nyttevirkning er i dette Til-