Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

15 heden, 2) Evnen til at giveFlamme og3)Varme- udviklingen ved Forbrændingen. Brændbarheden er størst ved poreust Brændsel, som lettest gjennemtrænges af Luften og bedre holder paa Varmen, da Ledningsevnen er mindre. Flam me evn en voxer med Brintmængden i Brænd- slet. Lang Flamme giver Brænde og i mindre Grad Tørv og nogle Bruunkul; kort Flamme give andre Bruunkul og Steenkul. Med Hensyn til Varmend v iklingen maa skjelnes mellem 1) den Varmemængde, der frigjøres ved For- brændingen, og 2) den Temperatur, som ledsager For- brændingen. Varmemængden maales ved det Antal Varme- eenheder, som 1 Vægtdeel Brændsel udvikler ved sin For- brænding; denne Talstørrelse kaldes Brændslets Brænd- værdi. Brændværdien bestemmes uøiagtigst ved en fuldstæn- dig Forbrænding af en Gjennemsnitsprøve af Brændslet i et Vandcalorimeter, en Fremgangsmaade, som ikke kan blive almindeligt anvendt, fordi den kræver en meget øvet Experimental©!’. Man foretrækker derfor hyppigst andre lettere, skjøndt mindre nøiagtige Methoder. Ved B erthi er’s Methode bestemmes den Mængde Ilt, Brændslet bruger til sin Forbrænding, og heraf beregnes Brændværdien. I det Øiemed glødes det flintdeelte Brændsel sammen med Blyilte; dette reduceres derved til metallisk Bly, af hvis Vægt den afgivne Iltmængde beregnes. Iste- detfor Blyilte bruges bedre (efter Forchhammer) en sammen- smeltet og derefter pulveriseret Blanding af 3 Dele Bly- ilte og 1 Deel Chlorbly, hvilken angriber Diglen mindre og flyder roligere. 1 Bunden af Porcellainsdiglen lægges tørret tvekulsuurt Natron, dernæst den omhyggelige og flint pulveriserede Blanding af Brændslet (1 Deel) og det omtalte basiske Chlorbly (20—40 Dele), og ovenpaa basisk Chlor- bly alene. Ved forsigtig Opvarmning vil først det tvekul-