Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

16 sure Natron afgive Kulsyre, som uddriver den Luft (altsaa ogsaa Ilt), som findes i Diglen, derpaa indtræder Reduction af Blyilte, og tilsidst sammensmeltes Blyet paa Bunden af Diglen til en Klump, som veies. Denne Vægt, P, mul- tipliceres med 234 (den Varmemængde, som den Vægt Ilt, der med 1 Vægtdeel Bly har dannet Blyilte, antages at ud- vikle ved at forbrænde til Kulsyre eller Vand) og Productet, divideret med Vægten af Brændslet. B, giver Brændeværdien P c = „ 234. n Ved denne Beregning gaaer man ud fra den vilkaarlige Forudsætning, at den Ilt, som findes i selve Brændslet, ikke bidrager til Varmeudviklingen, saaat en tilsvarende Mængde Kulstof eller Brint tænkes ligesom allerede at være forbrændt (ikke at være »disponibel«). Ilten udvikler heller ikke samme Varmemængde ved at forbrænde til Kul- syre som ved at forbrænde tilVand; thil Deel Kulstof ud- vikler 8080° (Varmeeenheder) ved at danne Kulsyre med = | Ilt, og 1 Deel Brint udvikler 34180° ved at danne Vand med 8 Ilt. Altsaa udvikler 1 Deel Ilt i første Til- fælde 3030°, i sidste Tilfælde 4272°. For hver Procent disponibel Brint bliver Feilen af denne Grund c. 100c (Varmeeenheder). Dertil kommer, at der under Forsøget let undviger noget brændbar Gas, førend Reductions-Tem- peraturen er naaet. Ikkedestomindre benyttes denne Fremgangsmaade en- deel , idet den anvendt paa een og samme Sort Brændsel (Steenkul eller Torv eller Træ t. Ex.) giver en nogenlunde rigtig Forestilling om Prøvernes relative Brændværdi. Brændværdien bestemmes ogsaa ved Hjælf» af Ele- ni e n t æ r analyse n. Denne giver Brænd slets Indhold af Kulstof, Brint og Ilt; dernæst beregnes den disponible Brintmængde, idet man fra den hele Mængde drager saa- meget Brint, som med Ilten i Brændslet vilde danne Vand. Differensen, Brændslets procentiske Indhold af disponibel Brint, multipliceres med Brintens Brændværdi, 34180°,