Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

18 Forbrændingsproductets Brændværdien Vægt Varmefylde Kulstof 32/3 0,216 8080 Brint 9 0,475*) 29347**) Kulilte l4/7 0,216 2386 Endvidere er Varmefylden for Qvælstof 0,244 Atmosph. Luft 0,238 Foregaaer nu Forbrændingen 1) i den theoretisk nødvendige Mængde Ilt; 2) i den theoretisk nødvendige Mængde atmo- sphærisk Luft; 3) i det dobbelte af dette Rumfang atmo- sphærisk Luft, da haves (idet N betegner det til den for- brugte Ilt svarende Qvælstof i den atmosphæriske Luft og L Overskudet af atmosphærisk Luft): 11 “ pv’t3-pv-F N.0,244’ts pv+N.0,244 + L0,238. Nævneren i disse tre Brøker faaer da følgende Værdier for 1. 2. 3. Kulstof 0,79 2,96 5,70 Brint 4,27 10,77 19,01 Kulilte 0,34 0,80 1,39 Man faaer da Forbrændingstemperaturen for 1 Ilt. I den theoretisk nødvendige Luftmængde. 1 den dobbelte Luftmængde. Kulstof 10228° 2730° 1414° Brint 6873° 2725° 1544° Kulilte 7017° 2982° 1716° Forbrændingstemperaturen for hvert enkelt Stof er altsaa høiest i reen Ilt, lavere i den tilsvarende Mængde Luft og endnu lavere, naar der findes Overskud af Luft. Kulilten giver i alle tre Tilfælde en høiere Temperatur end Brint, trods den ringe Brændværdi og paa Grund af *) Under 100° skulde strengt taget regnes med Vandets Varme- fylde—1, hvilket imidlertid kun influerer lidt paa Resultatet, medens de følgende Formler vilde blive mere complicerede. **) Brintens Brændværdi er 34180, men naar Temperaturen, som her, er over 100° C, maa de dannede Vanddampes bundne Varme = 9 537 — 4833 trækkes fra, hvorved faaes 29347.