Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

19 Forbrændingsproductets ringe Vægt og mindre Varmefylde. Kulstof endeligt giver en høiere Varmegrad end de to andre Stoffer, naar reen Ilt anvendes. Ogsaa Forbrændingstemperaturen for et sammensat Brændsel kan beregnes efter Ovenstaaende, t. Ex. fuldstæn- digt tørt Træ, som i 100 Dele kan antages at indeholde 50 Dele Kulstof, 6 Dele Brint og 44 Dele Ilt eller, hvad der i dette Tilfælde bliver det samme, 50 Kulstof, 0,5 Brint og 49,5 Vand (idet der sees bort fra den ringe Mængde Qvælstof og Aske). Temperaturen ved Forbræn- dingen bliver da, naar der bruges dobbelt Rumfang Luft og Brændværdien sættes til 3920c *) t_________________3920____________________392P _ 0,50.5,70+0,005.19,01+0,495.0,475 3,18 Indeholdt Træet 30 Procent hygroskopisk Fugtighed vilde Temperaturen blive = 0,7. 3920 - 0,3. 537 __ 0,7. 3,18 + 0,3. 0,475 ' I Praxis opnaaes ikke de beregnede Temperaturer, fordi Brændslet afkjøles udvendigt fra ved Udstraaling og Ledning. Et flammende Brændsel udvikler ogsaa først Gas og efterlader Gløder, og til disse to Stadier svare forskjellige Temperaturer. Ved Beregningen er desuden antaget, at Varmefylden er den samme ved høiere som ved lavere Temperaturer. Fremdeles lide Forbrændingsproducterne under Indflydelse af den høiere Temperatur, en »Dissocia- tion«, som er ledsaget af Varmebinding. Alt dette in- fluerer dog ikke paa de almindelige Resultater, som ere uddragne af ovenstaaende Beregninger Træ. Træet er opbygget af Celler, som med Mellemrum ere leirede op til hinanden. Cellen er oprindeligt en lille Blære, dannet af Cellestof og opfyldt med en Nærings- Vædske, hvori faste, deels organiske, deels uorganiske Stoffer tindes baade opløste og opslemmede. Med Alderen *) Nemlig 0,5. 8080 + 0,005. 29347-0,495. 537 = 3920. 2*