Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

23 eller trugformede Fordybninger af ringe Udstrækning, men ofte stor Dybde. Hovedmassen dannes af Tørvemos (Sphag- num), med underordnede Lag Kildemos (Hypnum) og Af- fald af de Træer (især Fyrretræer), som have voxet ved Mosen, og hvis Stammer tillige findes i Mosen. Paa Bun- den findes et Lag amorph Tørv af leeragtigt Udseende og stort Askeindhold. Moserne ere altsaa uensartede i deres Sammensætning. Kjær moserne findes langs Kjær, Søer og Aaer, som de ofte udfylde heelt; de have en stor Udstrækning. Hovedmassen er dannet af Kjær- og Vandplanter, og af Mosarter, som udfylde Mellemrummene mellem disse. Træer danne en underordnet Bestanddeel. Tørvemassen er mere amorph og eensartet (mindre svampet), af mørkere Farve, som oftest mere askerig. Lyng- eller Hoimoserne (ogsaa kaldet Sortemoser, Hængesæksmoser, Gynger, Sphagnummoser) ere dannede næsten udelukkende af Tørvemos (Sphagnum) i deres hele Dybde. Førend Mosedannelsen har naaet Bassinets Bund, kaldes de Gynger; efterat Bassinet er udfyldt, kan Mosens Væxt vedblive ofte i betydelig Høide paa Grund af Sphag- num-Mossets store Hygroscopicitet, deraf Navnet Heimoser. Tilsidst dækkes Mosens Overflade af Mose- og Hedelyng. Tørvemassen er meget eensartet, kun lidet askeholdig. Vandet, som hindrer Mosens Bearbeidelse ned til Bun- den, kan fjernes ved Afvandingskanaler eller ved Pomp- ning; derved sænker Mosen sig tillige kjendeligt, og Tørve- massen fortættes noget. Under Vand kan Tørvemassen optages ved en »Catcher«, en Pose, fastgjort til en Jern- ring, der igjen holdes af et langt Skaft; herved fiskes Tørvemassen op i grødagtig Tilstand. T ør ve stik ker en er en langskaftet Spade med et langt og smalt (20" og 3") Blad; nederst ved den ene lange Side er under en ret Vinkel befæstet et lille Blad, som fortil danner en skjæ- rende Eg, som skjærer under en ret Vinkel med Bladet. Derved losskjæres et qvadratisk Torveprisme, naar Tørve-