Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

stikkeren drives lodret ned ved et Hjørne af Mosen. Ved Optagelsen støttes Prismet af det lille Blad og af et min- dre, anbragt høiere oppe. Prismet kan da skjæres i Stykker til enkelte Torv. Maskintorvestikkeren (Stikmaskinen) bevæges ved et Drev, som griber ind i en Tandstang, som forneden bærer Kniven; den kan gaae 3—4‘Alen dybt ned i Mosen, og Tørveprismet bæres under den opadgaaende Bevægelse af en Bundkniv, som ved en Kjæde skydes ind under Kniven, naar denne har naaet nederste Stilling, hvorved tillige Tørvemassen afskjæres forneden. De ældre Behandlingsmaader af Tørvemosen give en- ten Skjæretørv eller Æltetørv. Skj æret ør ven faaes, idet man ved vandrette og lod- rette Snit med Kniv eller Spade deler Tørvemosen i en- kelte Torv, som henlægges til Tørring. Den vil som of- test være temmelig løs, tilboielig til at smuldre og ueens- artet fra forskj ellige Steder af Mosen. Æltetørven faaes ved en Æltning og paafølgende Formning. Æltningen bevirker en Blanding af de ueens- artede Lag og Bestanddele i Mosen og sønderdeler den trevlede Deel af Tørven, som ellers under Tørringen ved sin Elasticitet vilde hindre Massens Sammentrækning og jevne Udtørring. Ved Gravningen optages de forskjellige Tørvelag (feed og mager Tørv) i rette Forhold, og Sammen- æltningen med Vand foregaaer da som oftest i en paa Mo- sen opsillet fiirkantet Æltekasse af Træ (t. Ex.. 10 Alen lang, 7 Alen bred, 14Tommer høi) ved Trædning af Men- nesker, Heste eller Stude. Den æltede Torvemasse føres til »Læggepladsen«; her styrtes den ud i en fleerrummet Form (uden Bund), som, naar den overflødige Masse er strøget fra, loftes op fra Moseoverfladen, efterladende lige- saa mange Tørv som der findes Rum i Formen (Forme- tørv); eller ogsaa lægges den paa Moseoverfladen som et bredt Baand, c. 4 Tommer høit, som da efter nogen Tids Forlob ved lodrette Snit af et Jern skjæres til Tørv (Bænke tørv, Klodstørv). Er Tørven ble ven tilstræk-