Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1876
Forlag: C. A. Reitzels Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 102
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Kullene, som de anvendes i Praxis, med Indhold af Aske
og Vand.
Ved Lagring i det Frie kunne Steenkullenes Egen-
skaber forandres; Bageevnen kan blive mindre eller reent
tabes, Gasudbyttet ligeledes blive ringere og deres Vægt
formindskes. Forandringen er ledsaget af chemiske Om-
dannelser og Varmeudvikling, hvorved Svovlkisens Forvit-
tring spiller en Rolle.
Svovlkisen i Steenkullene bidrager til at angribe Risten,
Dampkjedlen o. a. Jerndele, idet det fordampede Svovl med
Jernet danner smelteligt Svovljern. Meget svovlkiisrigeSteen-
kul give rod Aske. — Er Asken smeltelig, forstoppes Risten
let og Tilstrømningen af Luft gjøres vanskelig, For-
brændingen altsaa ligledes. — Springer Brændslet i smaa
Stykker paa Risten, forbrænder det vanskeligt, fordi Trækket
standser og Smuldet falder igjennem Risten.
Cannel-Kul have en eensartet Structur, oftest muslet
Brud; Farven er fra graa til beegsort, men smitter ikke
af. Nogle Sorter modtage smuk Politur. De brænde let og
hurtigt og med stærkt lysende Flamme, give meget Gas
og ofte meget Aske. Parrot - Kullene springe i Stykker
under Knittring.
»Mineralsk Trækul« er en anthracitagtig, oftest
meget askerig Kulsort, som findes i de fleste Kul afvex-
lende med Hovedmassen som tynde, ofte papirtynde Lag,
der have en dybsort mørk Farve og ere saa bløde, at de
smitte ved Berøring. Udseendet minder om pulveriseret
Trækul.
Boghead er en Slags Kul eller maaskee bitumineus
Skifer af mat fra bruun til sort Farve, smitter ikke af, er
meget haard og spalter lettest parallelt med Lagets Ret-
ning. De indeholde fra 16—27Procent Aske og bage ikke;
have en betydelig Mængde disponibel Brint, idet den or-
ganiske Substans indeholder
Kulstof Brint Ilt Qvælstof
81.2 11.2 6,0 IJh