Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1876
Forlag: C. A. Reitzels Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 102
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Resten (0,406) er Svovl. De udvikle en stor Mængde og
stærkt lysende Gas i meget kort Tid.
Samtlige her omtalte Kul kaldes bituminose Kul
i Modsætning til den paafølgende Klasse.
A n t h r a c i t.
Anthraciten er meget compact, eensartet, uden Spor
af Plantelevninger, har en dyb sort Farve, ujevnt eller muslet
Brud med Glasglands, ofte spillende i Farver. Den smitter
ikke af, giver kun ringe Flamme, ingen Røg og antændes
vanskeligt. De egenlige Anthraciter findes i Overgangs-
formationen ; men almindelige Steenkul kunne ogsaa ved
eruptive Masser være omdannede til Anthraciter. I det
sydlige Wales findes et Lag Steenkul. som fra Øst til Vest
frembyder alle Overgange fra Steenkul til Anthracit. —
Anthraciten benyttes i Penusylvanien i store Qvantiteter til
Udsmeltning af Jern og til Huusholdningsbrug. I Anthra-
citen naaer Kulstofmængden sit Maximum, idet den orga-
niske Substans har følgende Middel-Sammensætning:
Kulstof Brint Ilt og Qvælstof
94,2 3,00 2,8,
hvortil svarer en beregnet Brændværdi af c. 8500.
Askemængden er c. 3 Procent. De indeholde ikke
Vand. Vægtfylde — 1,4.
Glødes de ovenomtalte i Naturen forekommende Sorter
Brændsel uden Luftens Adgang, afgive de flygtige Decom-
p ositionsproducter, som ved Afkjøling fortætte sig til 1) en
vandagtig og 2) en olieagtig Vædse (Tjære), medens 3)
brændbar Gas gaaer ufortættet bort; som fast Remanens
faaes 4) Ku], som dog altid indeholder noget Brint og Ilt
foruden Aske. Jo mere iltholdigt Brændslet er, desto
mindre Kul efterlader det; saaledes give følgende Sorter
Brændsel, tænkte askefrie og tørre: