Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

2 Amylum og Sukker, har unægtelig den Feil, at den paa en Maade præjudicerer det physiologiske Spørgsmaal: om da ingen andre organiske Stoffer, end netop de nævnte, kunde komme i Betragtning som Næringsstoffer? Forsaavidt som det imidlertid kan ansees for givet, at de i de nævnte tre Afdelinger sammenfattede Stoffer uden al Sammenligning ere de væsentligste, da de udgjøre den langt overveiende Hovedmasse af vore Fødemidler, har denne Inddeling den Fordeel, at den betegner Grupper, som i det Mindste i kemisk Henseende ere ret vel karakteriserede. Dette kan derimod ikke siges om den ligeledes nærmest kun ved den kemiske Sammensætning bestemte Inddeling i to større Afdelinger: de qvælstofholdige og de qvæl- stoffrie Næringsstoffer. Denne Inddelingsmaade er ikke heldig, hverken i kemisk eller i physiologisk Hen- seende. Thi den foranlediger (idet den rigtignok lader Spørgsmaalet om de forskjellige organiske Forbindelser, der muligen kunne have Betydning som Næringsstoffer, være aabent), at Grupper, der i kemisk Henseende ere ganske forskjellige og som sandsynlig tillige have en væsentlig for- skjellig physiologisk Betydning, sammenfattes under Eet. Den foranlediger ikke blot, at de i kemisk Henseende ganske forskjellige Grupper: Fedtarter, Kulhydrater, eventuelt ogsaa de organiske Syrer, Alkohol o. s. v. sammenfattes under Eet, som qvælstoffrie Næringsstoffer, men tillige, at mange qvælstofholdige Stoffer, der, om] end i ringe Mængde, nydes med Fødemidlerne, sammenstilles med Æggehvidestofferne, omendskjøndt saavel deres kemiske Sammensætning som ogsaa deres physiologiske Betydning er ganske afvigende. arter, Amylum eller Stivelse, Gummi, Dextrin og Cellulose eller Træstof. Alle disse Stoffer have nemlig tilfælles, at de ved Siden af Kulstof indeholde Ilt og Brint i samme Forhold, hvori disse to Elementer ere tilstede i Vand. Man har derfor tildeels forestillet sig, at de nævnte Stoller kunde opfattes som kemiske Forbindelser af Vand med Kulstof, og derved er Navnet Kulhydrat opstaaet, idel man i Kemien betegner et Stofs kemiske Forbindelse med Vand som et Hydrat.