Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
3 Tidligere pleiede man, efter deres formeentlige Op- rindelse, fortrin sviis at betegne Æggehvidestofferne og deres nærmeste Derivater som animalske, fordi disse Substanser væsentlig constituere de dyriske Organismers Væv, og fordi man meente, at de fortrinsviis fandtes i Dyreriget; i Mod- sætning hertil betegnede man især Amylum og Sukker som vegetabilske Næringsstoffer. Fedtarterne, meente man, findes vel i begge Riger, men da man tildeels troede, at de havde deres egentlige Oprindelse i Planteriget, henførte man ogsaa dem gjerne til de vegetabilske Næringsstofler. Denne Inddeling maatte man imidlertid ganske opgive. Paa den ene Side viste det sig nemlig, at Fedt idetmindste under visse Forhold ogsaa kan dannes i Dyreriget af de Kulhy- drater, Dyrene som Næring optage fra Planteriget, og end- videre, at ogsaa Kulhydrater, om end i forholdsviis ringe Mængde, kunne opstaae i Dyreriget af andre organiske Stoffer; paa den anden Side efterviste især Mulder 1838, at Ægge- hvidestofferne, som væsentlig constituere Dyrenes qvælstof- holdige Væv, ogsaa forekomme som Producter af Plante- riget. Ja det viste sig, da især Liebig videre forfulgte Mulders Opdagelse, at de æggehvideagtige Stoffer fra første Færd altid og udelukkende dannes i Planteriget. Han ud- viklede den Tanke: at de planteædende Dyr indsamle disse i Planteriget producerede Stoffer, som her ere tilstede i en stor Mængde, men sædvanlig saa stærkt blandede med Cellulose og andre Stoffer, at vi ikke kunne bruge dem som Føde; at de planteædende Dyr herved, tydeligst under deres Væxt, afsætte en Deel af de med Planteføden ind- samlede Æggehvidestofter, medens en meget stor Deel af samme decomponeres for deres eget Forbrug, og at de kjødædende Dyr, ved at fortære Planteæderne, dog egentlig kun fortære saadanne Æggehvidestoffer, som ere dannede i Planteriget. Denne Mening maa ansees som velbegrundet; thi man har ikke kunnet opdage nogensomhelst Omstæn- dighed, der taler for den Mulighed, at nogen dyrisk Orga- nisme skulde kunne frembringe Æggehvidestoffer, hverken \ r