Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Tidligere pleiede man, efter deres formeentlige Op-
rindelse, fortrin sviis at betegne Æggehvidestofferne og deres
nærmeste Derivater som animalske, fordi disse Substanser
væsentlig constituere de dyriske Organismers Væv, og fordi
man meente, at de fortrinsviis fandtes i Dyreriget; i Mod-
sætning hertil betegnede man især Amylum og Sukker som
vegetabilske Næringsstoffer. Fedtarterne, meente man,
findes vel i begge Riger, men da man tildeels troede, at
de havde deres egentlige Oprindelse i Planteriget, henførte
man ogsaa dem gjerne til de vegetabilske Næringsstofler.
Denne Inddeling maatte man imidlertid ganske opgive. Paa
den ene Side viste det sig nemlig, at Fedt idetmindste
under visse Forhold ogsaa kan dannes i Dyreriget af de Kulhy-
drater, Dyrene som Næring optage fra Planteriget, og end-
videre, at ogsaa Kulhydrater, om end i forholdsviis ringe
Mængde, kunne opstaae i Dyreriget af andre organiske Stoffer;
paa den anden Side efterviste især Mulder 1838, at Ægge-
hvidestofferne, som væsentlig constituere Dyrenes qvælstof-
holdige Væv, ogsaa forekomme som Producter af Plante-
riget. Ja det viste sig, da især Liebig videre forfulgte
Mulders Opdagelse, at de æggehvideagtige Stoffer fra første
Færd altid og udelukkende dannes i Planteriget. Han ud-
viklede den Tanke: at de planteædende Dyr indsamle disse
i Planteriget producerede Stoffer, som her ere tilstede i en
stor Mængde, men sædvanlig saa stærkt blandede med
Cellulose og andre Stoffer, at vi ikke kunne bruge dem
som Føde; at de planteædende Dyr herved, tydeligst under
deres Væxt, afsætte en Deel af de med Planteføden ind-
samlede Æggehvidestofter, medens en meget stor Deel af
samme decomponeres for deres eget Forbrug, og at de
kjødædende Dyr, ved at fortære Planteæderne, dog egentlig
kun fortære saadanne Æggehvidestoffer, som ere dannede
i Planteriget. Denne Mening maa ansees som velbegrundet;
thi man har ikke kunnet opdage nogensomhelst Omstæn-
dighed, der taler for den Mulighed, at nogen dyrisk Orga-
nisme skulde kunne frembringe Æggehvidestoffer, hverken
\ r