Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
93 at tabe Tilliden til dette Brøds særdeles nærende Beskaffenhed. Hertil bidroge flere Omstændigheder: De Fleste havde maa- skee ventet meget synlige Virkninger, som naturligviis maatte udeblive, da jo Ingen udelukkende levede paa Kraftbrød eller paa andet Brød. Et Par af Byens første Bagere havde for egen Regning ladet de kemiske Fabrikanter Groth og Ørsted foretage en elementair-analytisk Undersøgelse til Sammen- ligning af deres Brød med Nielsens Kraflbrød. Herved blev vel fundet mere Qvælstof i det Brød, der var betegnet som Nielsens Kraftbrød, end i to andre Sorter, der vare betegnede som Albecks og som Bruuns Franskbrød, men Forskjellen var kun ringe, langt mindre, end man efter Nielsens Løfte burde have ventet. Denne Analyse*), som blev mig meddeelt af Herr Hofbager Bruun, er vel, saavidt jeg veed, ikke bleven formelig publiceret, men den er neppe holdt hemmelig af de Concurrenter, der have ladet den an- stille. Dertil kom, at Navnet »Kraftbrød«, som vistnok i Begyndelsen bidrog til at gjøre det populairt, saa at sige, gjorde altfor megen Lykke. Andre Fabrikanter af forskjel- lige andre Fødemidler anbefalede nemlig nu ligeledes deres Producter som Kraftproducter; vi fik saaledes »Kraft-Kaffe« og »Kraft-Øl«! Det store Publicum forstod ikke, at man herved spillede med Ord paa en saadan Maade, at den sande Mening blev skjult**). - Phannaceutisk Tidende bi- *) I 100 Dele af Nielsens Kraftbrød angives 1,5 9 7°/o, af Bruuns 1,336 og af Albecks l)O92°/o Qvælstof. I 100 Dele ved 100° tørret Brød af Nielsens 2,280, af Bruuns 1,97] og af Albecks 1,58O% Qvælstof. ”) Kraftbrødet havde faaet sit Navn for at betegne, at det paa Grund af sin Rigdom paa Æggehvidestof antoges bedre end sædvanligt Brod at kunne gjengive Musklerne deres Kraft, ved at erstatte det Tab, de lide ved Stofskiftet. Navnet var valgt, fordi, ifølge de phy- siologiske Erfaringer, netop Æggehvidestofferne og ikke nogetsom- helst andet Stof er istand hertil. Ved den saakaldte Kraft-Kaffe eller det saakaldte Kraft-Øl derimod tilføres Organismen aldeles ingen Æggehvidestoffer, ligesaalidt som ved almindelig Kalle eller almindeligt 01. De Bestanddele af Kaffe og af 01, som man med Rette sætter Priis paa, have en ganske anden physiologisk Betydning. Kaffens Kaffein og den empyreumatiske Olie, som dannes