Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
at tabe Tilliden til dette Brøds særdeles nærende Beskaffenhed.
Hertil bidroge flere Omstændigheder: De Fleste havde maa-
skee ventet meget synlige Virkninger, som naturligviis maatte
udeblive, da jo Ingen udelukkende levede paa Kraftbrød
eller paa andet Brød. Et Par af Byens første Bagere havde
for egen Regning ladet de kemiske Fabrikanter Groth og Ørsted
foretage en elementair-analytisk Undersøgelse til Sammen-
ligning af deres Brød med Nielsens Kraflbrød. Herved blev
vel fundet mere Qvælstof i det Brød, der var betegnet
som Nielsens Kraftbrød, end i to andre Sorter, der vare
betegnede som Albecks og som Bruuns Franskbrød, men
Forskjellen var kun ringe, langt mindre, end man efter
Nielsens Løfte burde have ventet. Denne Analyse*), som
blev mig meddeelt af Herr Hofbager Bruun, er vel, saavidt
jeg veed, ikke bleven formelig publiceret, men den er neppe
holdt hemmelig af de Concurrenter, der have ladet den an-
stille. Dertil kom, at Navnet »Kraftbrød«, som vistnok i
Begyndelsen bidrog til at gjøre det populairt, saa at sige,
gjorde altfor megen Lykke. Andre Fabrikanter af forskjel-
lige andre Fødemidler anbefalede nemlig nu ligeledes deres
Producter som Kraftproducter; vi fik saaledes »Kraft-Kaffe«
og »Kraft-Øl«! Det store Publicum forstod ikke, at man
herved spillede med Ord paa en saadan Maade, at den
sande Mening blev skjult**). - Phannaceutisk Tidende bi-
*) I 100 Dele af Nielsens Kraftbrød angives 1,5 9 7°/o, af Bruuns 1,336
og af Albecks l)O92°/o Qvælstof. I 100 Dele ved 100° tørret Brød
af Nielsens 2,280, af Bruuns 1,97] og af Albecks 1,58O% Qvælstof.
”) Kraftbrødet havde faaet sit Navn for at betegne, at det paa Grund
af sin Rigdom paa Æggehvidestof antoges bedre end sædvanligt
Brod at kunne gjengive Musklerne deres Kraft, ved at erstatte det
Tab, de lide ved Stofskiftet. Navnet var valgt, fordi, ifølge de phy-
siologiske Erfaringer, netop Æggehvidestofferne og ikke nogetsom-
helst andet Stof er istand hertil. Ved den saakaldte Kraft-Kaffe
eller det saakaldte Kraft-Øl derimod tilføres Organismen aldeles
ingen Æggehvidestoffer, ligesaalidt som ved almindelig Kalle
eller almindeligt 01. De Bestanddele af Kaffe og af 01, som man
med Rette sætter Priis paa, have en ganske anden physiologisk
Betydning. Kaffens Kaffein og den empyreumatiske Olie, som dannes