Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
100 ningen altsaa vel værdt at lægge Mærke til, at Spiser, som ere tilberedte afMeel, i Almindelighed fortjene Fortrinet for Grødmad, og at Grød af fine Gryn er mere nærende end Grød, som er tilberedt af grove Gryn, et Forhold som da ogsaa finder Anvendelse for en heel Deel andre Spiser. Jeg haaber saaledes at have godtgjort, at Statsøkono- merne og de Industridrivende, som have gjort Tilvirkningen af Fødemidler for Mennesket til deres Opgave, gjøre vel i at stræbe hen til en saa vidt mulig directe Benyttelse af de i selve Planteriget producerede Æggehvidestoffer, idet man tillige mere end hidtil bør søge at forhøie den histoge- netiske Næringsværdi af de Fødemidler, som tilberedes af dem. Imidlertid bør man naturligviis fremdeles benytte de planteædende Dyrs udmærkede Evne til at indsamle og assi- milere Æggehvidestofferne, især af saadanne Planteproducter, som indeholde dem i en Form og Blanding, der ikke godt ligefrem kan benyttes af Mennesket. Ved imidlertid at be- nytte denne i ndir e et e Fremgangsmaade til at høste de alligevel oprindelig i Planteriget dannede Æggehvidestoffer, er det aabenbart en stor Ødselhed, naar man lader en stor og meget værdifuld Deel af de med saa stort Tab og med saa store Driftsomkostninger i de planteædende Dyrs Le- gemer indsamlede Æggehvidestoffer forblive ubenyttet. Dette skeer imidlertid ikke blot derved, at man af Vane og For- dom indskrænker sig til Nydelsen af visse planteædende Dyrs Kjød, men i en endnu høiere Grad derved, at man ikke benytter Blodet af de Dyr, hvis Kjød vi pleie at spise. Mange have en Fordom mod Nydelsen af Blodspiser. Grun- den til denne Fordom maa søges langt tilbage i Tiden. Allerede i det gamle Testamente findes Forbud imod dem, og Apost- lerne vedtoge en midlertidig Opretholdelse af dette Forbud. I den græske og romerske Oldtid ansaaes Oxe- eller Tyre- blod ganske almindelig som en Gift. Denne Mening har imidlertid allerede for længe siden, saavel af Læger, som af Philologer, der nærmere have beskjæftiget sig med samme, været erkjendt som urigtig, idet allerede Andreas Schottus i sin Commentar til Ctesias excerptt. Pers., Creutzer og