Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
ningen altsaa vel værdt at lægge Mærke til, at Spiser, som
ere tilberedte afMeel, i Almindelighed fortjene Fortrinet for
Grødmad, og at Grød af fine Gryn er mere nærende end
Grød, som er tilberedt af grove Gryn, et Forhold som da
ogsaa finder Anvendelse for en heel Deel andre Spiser.
Jeg haaber saaledes at have godtgjort, at Statsøkono-
merne og de Industridrivende, som have gjort Tilvirkningen af
Fødemidler for Mennesket til deres Opgave, gjøre vel i at
stræbe hen til en saa vidt mulig directe Benyttelse af de
i selve Planteriget producerede Æggehvidestoffer, idet man
tillige mere end hidtil bør søge at forhøie den histoge-
netiske Næringsværdi af de Fødemidler, som tilberedes af
dem. Imidlertid bør man naturligviis fremdeles benytte de
planteædende Dyrs udmærkede Evne til at indsamle og assi-
milere Æggehvidestofferne, især af saadanne Planteproducter,
som indeholde dem i en Form og Blanding, der ikke godt
ligefrem kan benyttes af Mennesket. Ved imidlertid at be-
nytte denne i ndir e et e Fremgangsmaade til at høste de
alligevel oprindelig i Planteriget dannede Æggehvidestoffer,
er det aabenbart en stor Ødselhed, naar man lader en stor
og meget værdifuld Deel af de med saa stort Tab og med
saa store Driftsomkostninger i de planteædende Dyrs Le-
gemer indsamlede Æggehvidestoffer forblive ubenyttet. Dette
skeer imidlertid ikke blot derved, at man af Vane og For-
dom indskrænker sig til Nydelsen af visse planteædende
Dyrs Kjød, men i en endnu høiere Grad derved, at man
ikke benytter Blodet af de Dyr, hvis Kjød vi pleie at spise.
Mange have en Fordom mod Nydelsen af Blodspiser. Grun-
den til denne Fordom maa søges langt tilbage i Tiden. Allerede
i det gamle Testamente findes Forbud imod dem, og Apost-
lerne vedtoge en midlertidig Opretholdelse af dette Forbud.
I den græske og romerske Oldtid ansaaes Oxe- eller Tyre-
blod ganske almindelig som en Gift. Denne Mening har
imidlertid allerede for længe siden, saavel af Læger, som af
Philologer, der nærmere have beskjæftiget sig med samme,
været erkjendt som urigtig, idet allerede Andreas Schottus
i sin Commentar til Ctesias excerptt. Pers., Creutzer og