Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
Baehr i deres Anmærkning til Herodots 3die Bog, 15de
Cap., Heidekamp i Seebodes Årehiv for Philologie und
Pädagog. 1824, Il p. 376, Krugelstein i Pierer. Allg. med.
Annalen, Leipz. 1828, p. 1449 seq., Nicander Ålexipharm.
312 og Helferich, Prof. ved Gymnasiet i Heidelberg i et
eget Skrift, alle ere komne til det Resultat, at der maa have
været tilsat Gift til Oxe- eller Tyreblodet, hvis de derom
meddeelte Historier overhovedet ere sandfærdige. Men Idee-
associationen om Grusomhed og Afskyeligheder, hvoraf Blod-
udgydelse er en Følge og tillige en af de meest synlige Virk-
ninger, forklarer let den Modbydelighed, mange med en
stærk Phantasi begavede Mennesker liave for frisk Blod.
Vel indeholde de nyere Iagttagelser over Tinternes og Tri-
chinernes Forekomst i Svinekjød muligviis Nøglen til den
jødiske Lovs Forbud imod Nydelsen af Flesk og Svinekjød,
da det jo vel er tænkeligt, at det i sin Tid blev foranle-
diget ved en særdeles hyppig Forekomst af disse Snyltedyr.
Men ligesom det alligevel er nok saa sandsynligt, at Svinets
hele Levemaade har givet Anledningen til, at det blev be-
tegnet som ureent, saaledes er det efter alle hidtil forelig-
gende Erfaringer mere end rimeligt, at Åntipathien imod
Blod ikke har nogen materiel, men kun en psychisk Begrun-
delse. I frisk og raa Tilstand er naturligviis Nydelsen af
Blod ligesaalidt tiltalende eller at anbefale som Nydelsen af raat
Kjød, omendskjøndt Lægerne undertiden have anbefalet dette.
Men ved Kogning og Tilberedning forandres som bekjendt
Blodets Udseende meget betydeligt, og Blodpølser ere
anerkjendte som en meget god, velsmagende og nærende
Ret, imod hvilken man ikke kan anføre nogen Erfaring om
en skadelig Indflydelse, og imod hvilken kun Faa have en
Fordom, som aabenbart ene og alene skyldes Tanken om
frisk Blod og de Ideeassociationer, som denne Tanke frem-
kalder hos dem. Den svenske Almue ynder meget en Ret,
som kaldes Blodkage, og som væsentlig bestaaer af Rug-
meel og Blod. I Norge lader Almuen heller ikke noget af
Blodet gaae tilspilde, men nyder det altsammen. 1 flere