Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
101 Baehr i deres Anmærkning til Herodots 3die Bog, 15de Cap., Heidekamp i Seebodes Årehiv for Philologie und Pädagog. 1824, Il p. 376, Krugelstein i Pierer. Allg. med. Annalen, Leipz. 1828, p. 1449 seq., Nicander Ålexipharm. 312 og Helferich, Prof. ved Gymnasiet i Heidelberg i et eget Skrift, alle ere komne til det Resultat, at der maa have været tilsat Gift til Oxe- eller Tyreblodet, hvis de derom meddeelte Historier overhovedet ere sandfærdige. Men Idee- associationen om Grusomhed og Afskyeligheder, hvoraf Blod- udgydelse er en Følge og tillige en af de meest synlige Virk- ninger, forklarer let den Modbydelighed, mange med en stærk Phantasi begavede Mennesker liave for frisk Blod. Vel indeholde de nyere Iagttagelser over Tinternes og Tri- chinernes Forekomst i Svinekjød muligviis Nøglen til den jødiske Lovs Forbud imod Nydelsen af Flesk og Svinekjød, da det jo vel er tænkeligt, at det i sin Tid blev foranle- diget ved en særdeles hyppig Forekomst af disse Snyltedyr. Men ligesom det alligevel er nok saa sandsynligt, at Svinets hele Levemaade har givet Anledningen til, at det blev be- tegnet som ureent, saaledes er det efter alle hidtil forelig- gende Erfaringer mere end rimeligt, at Åntipathien imod Blod ikke har nogen materiel, men kun en psychisk Begrun- delse. I frisk og raa Tilstand er naturligviis Nydelsen af Blod ligesaalidt tiltalende eller at anbefale som Nydelsen af raat Kjød, omendskjøndt Lægerne undertiden have anbefalet dette. Men ved Kogning og Tilberedning forandres som bekjendt Blodets Udseende meget betydeligt, og Blodpølser ere anerkjendte som en meget god, velsmagende og nærende Ret, imod hvilken man ikke kan anføre nogen Erfaring om en skadelig Indflydelse, og imod hvilken kun Faa have en Fordom, som aabenbart ene og alene skyldes Tanken om frisk Blod og de Ideeassociationer, som denne Tanke frem- kalder hos dem. Den svenske Almue ynder meget en Ret, som kaldes Blodkage, og som væsentlig bestaaer af Rug- meel og Blod. I Norge lader Almuen heller ikke noget af Blodet gaae tilspilde, men nyder det altsammen. 1 flere