Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

5 ganismen. Den Tanke, at Kulhydraterne og Fedt væsentlig tjene som Respirationsmidler og til Frembringelsen af den dy- riske Varme, laa da meget nær, og de quantitative Under- søgelser, man har anstillet over Kulsyre- og Varme-Pro- ductionen ved Tilførsel af disse Næringsstoffer i større eller ringere Mængde, have i det Hele taget stadfæstet denne Opfattelse. Kun de histo g en eti ske , plastiske eller egentlige Næringsstoffer derimod (Æggehvidestof- ferne og de med dem nærmest beslægtede Stoffer) kunne ifølge deres hele kemiske Constitution tjene til at remplacere de dyriske Væv, som stadig maae antages at gaae tilgrunde og decomponeres ved Stofskiftet. Dette Stofskifte i de dyriske Væv, i Særde- leshed i Musklerne, fremtræder især tydeligt, naar Tilførselen af de histogenetiske Næringsstoffer indskrænkes betydeligt eller ganske ophæves. Naar man lader et Dyr sulte ihjel, saa aftager dets Vægt saaledes, at den i Gjennemsnit bliver omtrent 40°/o ringere, end den oprindelig var, og Musklernes Masse svinder i et endnu stærkere Forhold (44—65%). Ved en rigelig Fodring med Æggehvidestoffer udvikles der- imod Muskulaturen stærkt, og ved Arbeide, der anstrænger Musklerne, bliver Trangen til denne Klasse af Nærings- stoffer større. Ved de unge Dyrs Væxt og Udvikling kan desuden det nydannede Væv kun antages at dannes af de Æggehvidestoffer (eller deres nærmeste Derivater), som op- tages med Føden, men ikke af Kulhydrater eller Fedt. Imod den Maade, hvorpaa Liebig opstillede sin Indde- ling, kunde der imidlertid reises betydelige Indvendinger. Der savnes nemlig paa den ene Side ethvert Beviis for, at Kulhydrater og Fedt slet ikke skulde have nogen Indflydelse paa Vævenes og i Særdeleshed paa Musklernes Omsætning. Det var jo dog vel tænkeligt, at de kunde have en saadan ind- flydelse, uden selv at afgive noget Materiale til nyt Væv; de kunde jo maaskee formindske Omsætningen i de dyriske Væv og derved faae en indirekte Indflydelse paa deres Stof- skifte. Paa den anden Side savnede man enhver Grund til