Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
ganismen. Den Tanke, at Kulhydraterne og Fedt væsentlig
tjene som Respirationsmidler og til Frembringelsen af den dy-
riske Varme, laa da meget nær, og de quantitative Under-
søgelser, man har anstillet over Kulsyre- og Varme-Pro-
ductionen ved Tilførsel af disse Næringsstoffer i større eller
ringere Mængde, have i det Hele taget stadfæstet denne
Opfattelse. Kun de histo g en eti ske , plastiske eller
egentlige Næringsstoffer derimod (Æggehvidestof-
ferne og de med dem nærmest beslægtede Stoffer) kunne
ifølge deres hele kemiske Constitution tjene til
at remplacere de dyriske Væv, som stadig maae
antages at gaae tilgrunde og decomponeres ved
Stofskiftet. Dette Stofskifte i de dyriske Væv, i Særde-
leshed i Musklerne, fremtræder især tydeligt, naar Tilførselen
af de histogenetiske Næringsstoffer indskrænkes betydeligt
eller ganske ophæves. Naar man lader et Dyr sulte ihjel,
saa aftager dets Vægt saaledes, at den i Gjennemsnit bliver
omtrent 40°/o ringere, end den oprindelig var, og Musklernes
Masse svinder i et endnu stærkere Forhold (44—65%).
Ved en rigelig Fodring med Æggehvidestoffer udvikles der-
imod Muskulaturen stærkt, og ved Arbeide, der anstrænger
Musklerne, bliver Trangen til denne Klasse af Nærings-
stoffer større. Ved de unge Dyrs Væxt og Udvikling kan
desuden det nydannede Væv kun antages at dannes af de
Æggehvidestoffer (eller deres nærmeste Derivater), som op-
tages med Føden, men ikke af Kulhydrater eller Fedt.
Imod den Maade, hvorpaa Liebig opstillede sin Indde-
ling, kunde der imidlertid reises betydelige Indvendinger.
Der savnes nemlig paa den ene Side ethvert Beviis for, at
Kulhydrater og Fedt slet ikke skulde have nogen Indflydelse
paa Vævenes og i Særdeleshed paa Musklernes Omsætning.
Det var jo dog vel tænkeligt, at de kunde have en saadan ind-
flydelse, uden selv at afgive noget Materiale til nyt Væv; de
kunde jo maaskee formindske Omsætningen i de dyriske
Væv og derved faae en indirekte Indflydelse paa deres Stof-
skifte. Paa den anden Side savnede man enhver Grund til