Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

6 den Paastand, at de saakaldte plastiske, histogenetiske eller egentlige Næringsstoffer (Æggehvidestofferne og deres Deri- vater) slet ikke skulde kunne tjene som Respirationsmidler; ogsaa de levere dog ved deres Forbrænding Kulsyre og Vand og udvikle derved Varme. Den rigtige og for Physiologien betydningsfulde Grund- tanke, som Liebig udtalte ved denne Inddeling, var imidlertid den, at man vel maa skjelne og skarpt adskille Fødemid- lernes forskjellige physiologiske Betydning, deels for de qvælstofholdige Vævs Væxt, Ernæring og Stofskifte og deels for Respirationen. Ved, fra et physiologisk Standpunkt, at undersøge og sammenligne Fødemidlernes Værdi maa man herefter altsaa vel skjelne imellem deres histogenetiske eller pla- stiske og deres respiratoriske Næringsværdi. Her- ved præjudiceres Intet, hverken med Hensyn til Spørgsmaalet, om blot Fedt og de saakaldte Kulhydrater have en respi- ratorisk Næringsværdi eller om en saadan ogsaa maa til- skrives Æggehvidestofferne og deres nærmeste Derivater, eller med Hensyn til Spørgsmaalet, om Fedt og Kulhydrater ikke ogsaa kunne have en indirekte Indflydelse paa de qvælstofholdige Vævs Stofskifte, ved at bevirke en langsom- mere Omsætning af samme. Hvis de virkelig befindes at have en saadan Indflydelse, saa maatte man tilskrive dem en indirekte histogenetisk eller plastisk Næ- ringsværdi eller (som m<in pjissendo kunde kalde den) en histogenetisk eller plastisk Besparelsesværdi. Hermed vilde man da udtrykke, at disse qvælstoffrie Stoffer, hvis hele kemiske Constitution er saa ganske afvigende fra Æggehvidestoffernes og deres nærmeste Derivaters, vel aldrig ville kunne blive til noget af de væsentlige dyriske Væv, at de ikke kunne erstatte det Tab, disse stadigen lide ved Stofskiftet, at de aldrig ganske kunne ophæve Stofskiftet og saaledes heller' ikke i Tidens Længde kunne opretholde Organismen, men at de tilveiebringe en Besparelse med Hensyn til den fornødne Tilførsel af de egentlige eller di-