Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

7 rekte histogenetiske Næringsstoffer, ved at langsomgjøre Vævenes Omsætning. Hvis der saaledes existerer en ved de qvælstoflrie Fødemidler tilveiebragt histogenetisk Besparelses- værdi, saa maatte denne kunne udtrykkes som indenfor visse Grændser æquivalent med den direkte histogenetiske Næringsværdi. Ved at undersøge og sammenligne Fødemidlernes Værdi er der imidlertid endnu et Moment, som kommer med i Betragtning. Saavel Æggehvidestofferne og de med dem nærmest beslægtede qvælstofholdige Substanser, som ogsaa de neutrale Fedtarter og Stivelse, altsaa den langt over- veiende Deel af de organiske Næringsstoffer, vi benytte, er fuldkommen uden Smag og Lugt, aldeles indifferente ved Berørelse med nerverige Dele, formløse og uden fremtræ- dende Farve. Blandt de egentlige organiske Næringsstoffer har kun Sukker nogen Smag. De Stoffer, som give Føde- midlerne en mere eller mindre behagelig Smag og Lugt, og som paa den ene eller anden Maade tjene som Pirrings- midler for Nervesystemet og derved igjen tjene til at frem- kalde en rigeligere Secretion af Fordøielsesvædskerne, Spyt, Mavesaft o. s. v., ere i Reglen kun tilstede i en saa yderst ringe Mængde, at de allerede af denne Grund ikke ved deres Masse kunne have nogen Betydning, hverken for det respiratoriske eller for det histogenetiske Stof- skifte. Disse Stoffer, som krydre Maden og derved gjøre den behagelig, som endvidere ved Indvirkning paa Fordøielsessecreterne befordre Fordøjelsen og derved kunne forhøje de væsentlige Næringsstoffers factiske Næringsværdi, have saaledes ogsaa en Slags Værdi og netop en saadan, som sædvanlig betales allerdyrest. Denne Værdi kan man maaskee passende kalde Fødemidlernes Nydelses- værdi. Denne afhænger saaledes af Smag og Behag; el Kryderi, som gjør Maden appetitlig for eet Menneske, gjør den ofte modbydelig for et andet. Andres Exempel, Efter- aben og Vane, et bestemt Products sjeldnere eller hyp- pigere Forekomst paa et givet Sted eller til en given Tid