Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
som var fornødent til at dække den, virkelig kunde fordøies.
Denne Udgift kan dækkes paa en ulige billigere
Maadeved Fedt og ved de saakaldte Kulhydrater,
Sukker og Amylum. Disse Stoffer produceres i langt
rigeligere Mængde i Naturen end Æggehvidestofferne, og
de kunne med langt ringere Omkostninger end Æggehvide-
stofferne faaes i temmelig reen og concentreret Tilstand.
Disse sidstnævnte Stoffer findes i Planteriget sædvanlig
blandede i et saa stærkt Forhold med det ganske ufor-
døielige Træstof og med andre Kulhydrater, at Mennesket
kun kan tilegne sig dem af forholdsviis faa Planteproducter,
hvori de findes i noget større Mængde, navnlig af Cerealiernes
og Leguminosernes Frugter, medens Hovedmassen af de i
Planteriget producerede Albuminater med stort Tab maa
indsamles ved Hjelp af Planteædernes Organismer, inden
Mennesket kan nyde dem. Da desuden den respiratoriske
Function kun fordrer det respiratoriske Næringsstofs Gjen-
nemgang igjennem og Decomposition i Organismen, uden
at dets Substans nogensinde med Nødvendighed maa komme
til at udgjøre nogen blivende og væsentlig constituerende
Bestanddeel af Organismen, pleier man, ved Undersøgelser
over Fødemidlernes physiologiske Værdi, i Reglen ogsaa at
bortsee fra den respiratoriske Næringsværdi.
Det er da deres h istogenetiske eller plastiske
Næringsværdi, som man herved i Reglen kun har for
Øie ved saadanne Undersøgelser, og det er ogsaa kun denne,
som vi her i det Følgende skulle tage Hensyn til. Liebigs
foroven i al Korthed udviklede Argumentation, ifølge hvilken
kun de Stoffer, som i kemisk Henseende ere nær beslæg-
tede med de dyriske Organismers Væv, nemlig Æggehvide-
stofferne og deres Derivater, som Næringsstoffer kunne an-
tages at være tjenlige til at erstatte det materielle Tab, som
Vævene, især Musklerne maae antages at lide ved Stofskiftets
regressive Metamorphose, kan neppe møde nogen alvorlig
Indvending. At kun disse Stoffer og ingen andre have
direkte histogenetisk Næringsværdi, vil ingen Phy-