Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

9 som var fornødent til at dække den, virkelig kunde fordøies. Denne Udgift kan dækkes paa en ulige billigere Maadeved Fedt og ved de saakaldte Kulhydrater, Sukker og Amylum. Disse Stoffer produceres i langt rigeligere Mængde i Naturen end Æggehvidestofferne, og de kunne med langt ringere Omkostninger end Æggehvide- stofferne faaes i temmelig reen og concentreret Tilstand. Disse sidstnævnte Stoffer findes i Planteriget sædvanlig blandede i et saa stærkt Forhold med det ganske ufor- døielige Træstof og med andre Kulhydrater, at Mennesket kun kan tilegne sig dem af forholdsviis faa Planteproducter, hvori de findes i noget større Mængde, navnlig af Cerealiernes og Leguminosernes Frugter, medens Hovedmassen af de i Planteriget producerede Albuminater med stort Tab maa indsamles ved Hjelp af Planteædernes Organismer, inden Mennesket kan nyde dem. Da desuden den respiratoriske Function kun fordrer det respiratoriske Næringsstofs Gjen- nemgang igjennem og Decomposition i Organismen, uden at dets Substans nogensinde med Nødvendighed maa komme til at udgjøre nogen blivende og væsentlig constituerende Bestanddeel af Organismen, pleier man, ved Undersøgelser over Fødemidlernes physiologiske Værdi, i Reglen ogsaa at bortsee fra den respiratoriske Næringsværdi. Det er da deres h istogenetiske eller plastiske Næringsværdi, som man herved i Reglen kun har for Øie ved saadanne Undersøgelser, og det er ogsaa kun denne, som vi her i det Følgende skulle tage Hensyn til. Liebigs foroven i al Korthed udviklede Argumentation, ifølge hvilken kun de Stoffer, som i kemisk Henseende ere nær beslæg- tede med de dyriske Organismers Væv, nemlig Æggehvide- stofferne og deres Derivater, som Næringsstoffer kunne an- tages at være tjenlige til at erstatte det materielle Tab, som Vævene, især Musklerne maae antages at lide ved Stofskiftets regressive Metamorphose, kan neppe møde nogen alvorlig Indvending. At kun disse Stoffer og ingen andre have direkte histogenetisk Næringsværdi, vil ingen Phy-