Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

10 siolog kunne benægte og har, saa vidt vides, Ingen hidtil benægtet, naar man kun, ved Siden heraf, indrømmer, at ogsaa de qvælstoffrie Næringsstoffer muligen kunne have en indi- rekte histogenetisk Næringsværdi eller, som vi hellere vilde kalde den, en histogenetisk Besparelsesværdi. De forskel- lige qvælstofholdige Stoffer, som constituere Dyrenes Væv, have imidlertid en meget forskjellig histogenetisk Nærings- værdi. Dyrenes Hornvæv og Epithelialovertræk, saavelsom det elastiske Væv, have slet ingen Næringsværdi, da de aldeles ikke forandres ved Fordøielsesvædskernes Indvirkning, men udstødes i uforandret Tilstand med Excrementerne. Det liimgivende Væv, hvoraf Skelettets organiske Grundlag saa- velsom Bruskene, Senerne, Læderliuden og Bindevævet væ- sentlig bestaae, kan vel mere eller mindre fuldstændigt fordøies og decomponeres i den menneskelige og dyriske Organisme, især naar det iforveien er kogt, men om dets direkte Næringsværdi er man endnu ikke enig, og den er under alle Omstændigheder ringere end de egentlige Ægge- hvidestoffers. Disse Stoffer maae imidlertid, idetmindste ganske utvivlsomt i Planteædernes Organismer, være dan- nede af de oprindelig og udelukkende i Planteriget produ- cerede Æggehvidestoffer. Forsaavidt som altsaa alle de Væv, der væsentlig constituere Dyrenes Organismer, deels bestaae af Æggehvidestoffer, deels ere opstaaet af dem, har man, med tilsyneladende Berettigelse, anseet Fødemidlernes Rigdom paa Æggehvidestoffer*) som en Maalestok for deres direkte histogene- t(ske Næringsværdi. For nu nærmere at bestemme denne har man først og fremmest, især i Liebigs Laboratorium, kort Tid efter at *) Mulder sammenfattede de forskjellige Modificationer, som Ægge- hvidestofferne frembyde, under Navn af Protéinsstoffei (atledet al det græske Ord TTQwreveiv d. e. indtage den første Rang eller Plads) for derved at betegne deres fremragende Betydning for Er- næringen.