Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
12 idet man f. E. særskilt har søgt at bestemme Mængden af Kjødets liimgivende Væv, af dets opløste Æggehvidestoffer og af dets egentlige Kjødtrevler og Kar, idet man endvidere har bestemt Fedtmængden ved at digerere og extrahere den tørre Substans med Æther, idet man har bestemt Aske- mængden ved Forbrænding og Vandmængden ved Tørring- ved 100° C. Men endog naar man bortseer fra de Lnøi- agtigheder i disse Bestemmelser, som ere betingede ved Methodernes ^fuldkommenhed og fra de positive Feil, som ved Unøiagtighed i en enkelt Bestemmelse eller ved lige- frem Skjødesløshed have indsneget sig i nogle af disse Ta- beller*), saa vilde dog en saadan ligefrem kemisk Analyse af Fødemidlerne aldrig kunne give nogen virkelig Indsigt i Føde- midlernes sande Næringsværdi, selv om det ved nye Hjelpe- midler skulde blive muligt at isolere de egentlige Ægge- hvidestoffer og nøie at bestemme deres quantitative For- hold. Thi endog for de virkelige Æggehvidestoffers \ ed- kommende er det mere end sandsynligt, at deres Nærings- værdi er forskjellig. Ja et og samme Æggehvidestofs histo- genetiske Næringsværdi kan vistnok være ganske forskjellig alt efter Tilberedningsmaaden, og et Fødemiddel, som maa- skee ved en meget energisk Fordøielsesevne er meget næ- *) Professor Alexander Muller i Stockholm har udgivet en af Støck- hardt anbefalet, smukt udstyret Oversigt over de forskjellige Foderarters Næringsværdi, hvori de forskjellige enkelte Næringsstoffer ere opførte med forskjellige Farver og overførte paa en i 100 Dele inddeelt Scala, Her finder man f. E. angivet, at der i 100 Dele fedt Kjød skulde findes 35|°/o Protéinstof med Liim, i 100 Dele magert Kjød 31°/o, i Æg kun 14% og i Hvedeplanteliim, saaledes som den l’aaes fra Stivelsefabrikkerne, kun 20%. Hvad skal man nu tænke om saadanne Angivelser, da, saavidt jeg veed, alle bekjendte Analyser have givet ganske andre Resultater. I magert Kjød af Pattedyr og Fugle udgjør Proteinstofl'ernes Mængde (tilligemed liimgivende Væv og Kar) imellem 18,2 og 22,15%; i fedt Kjød er Mængden, saavidt vides, altid fundet saameget ringere, jo større Fedtmængden er; Hønseægget med Skal indeholder'efter Saec 18% Æggehvidestoffer og Ægget uden Skal c. 20%; i Hvedeplanteliim, saaledes som den faaes lia Stivelsefabrikken, fandt jeg c. 34°,o tør Planteliim.