Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
idet man f. E. særskilt har søgt at bestemme Mængden af
Kjødets liimgivende Væv, af dets opløste Æggehvidestoffer
og af dets egentlige Kjødtrevler og Kar, idet man endvidere
har bestemt Fedtmængden ved at digerere og extrahere den
tørre Substans med Æther, idet man har bestemt Aske-
mængden ved Forbrænding og Vandmængden ved Tørring-
ved 100° C. Men endog naar man bortseer fra de Lnøi-
agtigheder i disse Bestemmelser, som ere betingede ved
Methodernes ^fuldkommenhed og fra de positive Feil, som
ved Unøiagtighed i en enkelt Bestemmelse eller ved lige-
frem Skjødesløshed have indsneget sig i nogle af disse Ta-
beller*), saa vilde dog en saadan ligefrem kemisk Analyse af
Fødemidlerne aldrig kunne give nogen virkelig Indsigt i Føde-
midlernes sande Næringsværdi, selv om det ved nye Hjelpe-
midler skulde blive muligt at isolere de egentlige Ægge-
hvidestoffer og nøie at bestemme deres quantitative For-
hold. Thi endog for de virkelige Æggehvidestoffers \ ed-
kommende er det mere end sandsynligt, at deres Nærings-
værdi er forskjellig. Ja et og samme Æggehvidestofs histo-
genetiske Næringsværdi kan vistnok være ganske forskjellig
alt efter Tilberedningsmaaden, og et Fødemiddel, som maa-
skee ved en meget energisk Fordøielsesevne er meget næ-
*) Professor Alexander Muller i Stockholm har udgivet en af Støck-
hardt anbefalet, smukt udstyret Oversigt over de forskjellige Foderarters
Næringsværdi, hvori de forskjellige enkelte Næringsstoffer ere opførte
med forskjellige Farver og overførte paa en i 100 Dele inddeelt Scala,
Her finder man f. E. angivet, at der i 100 Dele fedt Kjød skulde
findes 35|°/o Protéinstof med Liim, i 100 Dele magert Kjød
31°/o, i Æg kun 14% og i Hvedeplanteliim, saaledes som den
l’aaes fra Stivelsefabrikkerne, kun 20%. Hvad skal man nu tænke om
saadanne Angivelser, da, saavidt jeg veed, alle bekjendte Analyser
have givet ganske andre Resultater. I magert Kjød af Pattedyr og
Fugle udgjør Proteinstofl'ernes Mængde (tilligemed liimgivende Væv
og Kar) imellem 18,2 og 22,15%; i fedt Kjød er Mængden, saavidt
vides, altid fundet saameget ringere, jo større Fedtmængden er;
Hønseægget med Skal indeholder'efter Saec 18% Æggehvidestoffer
og Ægget uden Skal c. 20%; i Hvedeplanteliim, saaledes som den
faaes lia Stivelsefabrikken, fandt jeg c. 34°,o tør Planteliim.