Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

13 rende, kan vistnok være næsten ufordøieligt og næsten uden Næringsværdi for en svag Mave. Endelig forstaaer det sig af sig selv, at et Fødemiddels ligefrem kemiske Under- søgelse aldrig kan give nogensomhelst Oplysning om den histogenetiske Besparelsesværdi, som muligen kunde tilveie- bringes i de dyriske Vævs Omsætning ved den Indflydelse, de qvælstoffrie Fødemidler kunde tænkes at udøve paa samme. Idet man søgte at bestemme Fødemidlernes histoge- netiske Næringsværdi efter deres Rigdom paa Æggehvide- stoffer, gjorde man sig skyldig i den Feil, a priori at ville construere physiologiske Resultater paa en anden Viden- skabs, paa Kemiens Grundvold. En saadan Fremgangsmaade kan i en positiv og selvstændig, a posteriorisk Videnskab, som Physiologien er det, aldrig føre til noget paalideligt Re- sultat. Fødemidlernes histogenetiske Næringsværdi maa be- stemmes ved en direkte physiologisk Undersøgelse; thi den afhænger jo af Fødemidlernes Indflydelse paa de levende Organismer. En Undersøgelse, som skal bestemme Fødemidlernes sande histogenetiske Nærings- værdi, maa derfor gaae ud paa, nærmere ved Ta] at angive og sammenligne Fødemidlernes for- skjellige Indflydelse paa de væsentlige dyriske Vævs Stofskifte. De Forandringer, som foregaae i de dyriske Væv ved deres Stofskifte, foregaae imidlertid paa en saa umærkelig og skjult Maade i Vævenes mindste Dele, at de aldeles ikke kunne iagttages ligefrem. Kun Stofskiftets Ende- resultater: de ved samme frembragte Vægtforandringer og de Stoffer, som, frembragte ved Vævenes Decomposition. udskilles med Excreterne, ere tilgjængeiige for en quan- titativ Undersøgelse, ved Siden af hvilken tillige Dyrets ÄI- meenbefindendc vel kan iagttages, men ikke bestemmes ved Tal. Spørgsmaalet: om det er muligt ved en virkelig phy- siologisk Undersøgelse at beste.mme Fødemidlernes Nærings- værdi? falder da sammen med Spørgsmaalet, om det er muligt, ved B es t e mm els en af To talorg an ism ens