Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

14 Vægt og- ved quantitative Bestemmelser af Ex- creternes enkelte Bestanddele, at finde en brug- bar Maalestokfor den Indflydelse, de forskjel- lige Fødemidler udøve paa de dyriske Vævs Stof- skifte? Naar man lader et Dyr eller Menneske sulte, saa af- tager som bekjendt Organismens Vægt. Vægttabet er uden Sammenligning størst og derhos meget ubestemt, saalænge der endnu findes Fødemidler i Tarmkanalen. Dernæst bliver Vægttabet mere ligeligt, men det vedvarer temmelig jevnt aftagende, indtil Døden indtræder efter kortere eller længere Tids Forløb. Ved fuldkommen Mangel paa al (øde døe voxne Hunde efter 25—36 Dage, Sælhunde efter om- trent 4 Uger, Fugle efter 5—28 Dage, et voxent Menneske sandsynlig efter 3—4 Uger. Enge Dyr og Børn døe eller kortere Tids Forløb end Voxne. Herved finder man, at hele Vægttabet altid naaer til en nogenledes bestemt Høide, som er temmelig overeensstemmende for alle Pattedyr, Fugle og Krybdyr, man har undersøgt, ligemeget om Suitetiden, inden Døden indtræder, er lang eller kort. 1 de talrige Forsøg, Chossat har anstillet herover, tabte Kaniner gjen- nemsnitlig 0,374, de smaa brasilianske Marsviin 0,33, Hunde og Katte 0,4-0,5 Turtelduer 0,379, Duer 0,416, Høns 0,527, Krager 0,sii og Frøer 0,3—0,4 af deres oprindelige Vægt, naar denne antages som Enhed. Vel har Dyrenes Alder og Fedme nogen Indflydelse herpaa, men denne gjør sig dog i Almindelighed kun gjældende indenfor temmelig snævre Grændser. Delte Vægttab træffer ikke alle Dele ligeligt. For at bestemme og sammenligne de forskjellige Deles og Vævs Vægttab hos Dyr, som døe af total Mangel paa Tilførsel af Fødemidler, have Chossat og Schmidt benyttet unge Dyr af samme Kuld, hvis Udvikling var saa eens som mulig. Chossat benyttede dertil unge Duer, Schmidt Kattekillinger. Nogle af disse Dyr dræbte de, for at bestemme de forskjel- lige Vævs Mængdeforhold i den oprindelige og naturlige