Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
15 Tilstand hos det vel nærede Dyr. Samtidig unddrog man deres Sødskende al Føde og lod dem sulte ihjel, for der- næst ogsaa hos dem at bestemme de forskjellige Vævs Mængdeforhold. Ved nu at sammenligne, de Værdier, de fandt hos de vel nærede Dyr og hos deres Sødskende, som vare døde af Mangel paa al Føde, kom de til følgende Re- sultater: Af 100 Dele oprindelig Substans forsvandt under den indtil Døden fortsatte fuldstændige Mangel paa Føde: af Fedtet efter Chossat 93%, efter Schmidt 91%; af Pankreas efter Chossat 64° o, efter Schmidt 84%; af Musklerne efter Chossat 44°/o, efter Schmidt 65°/o; af Maven efter Chossat 29° o, efter Schmidt 28%; af Knoklerne eller Skelettet efter Chossat 17°/o, efter Schmidt 15°/o; mindst og neppe kjende- ligt var Nervesystemets Vægttab*). Blandt de Stoffer, som herved stadig, skjøndt i tem- melig jevnt aftagende Mængde udskilles af saadanne For- søgsindivider, der slet ikke faae nogen Føde, ere Vand, Kulsyre og Urinstof uden al Sammenligning de vig- tigste og betydeligste. Summen af alle de andre organiske og uorganiske Forbindelser, som udskilles af det fastende *) Begge disse Forfattere have angivet, at Blodmængden aftager i et meget stærkt Forhold lios et Dyr, som døer af Sult. Chossat an- giver, at omtrent 75%, Bidder-Schmidt endog, at 93,i°/o af det Blod, som oprindelig var tilstede, forsvinder, naar et Dyr sulter ihjel. Jeg har imidlertid efterviist, at dette Resultat er aldeles urigtigt og kun hidrørte fra de slette Methoder, som disse For- fattere have anvendt for at bestemme Blodmængden. Ved at an- vende en bedre Methode har jeg (ligesom ogsaa Heidenhain) fundet, at Blodmængdens Forhold til Legemets Vægt ikke forandres kjen- deligt, naar man lader et Dyr døe af fuldstændig Mangel paa Føde, og at Blodet herved heller ikke bliver fattigere paa faste Dele. Hele Blodmængden (saavelsom Blodets faste Dele) svinder altsaa omtrent i samme Forhold, som hele Legemets Vægt, saaledes at omtrent kun 40° <> af Blodets oprindelige Masse og oprindelige faste Dele gaae tilgrunde ved en indtil Dødens Indtræden fortsat Inanition. (Experimentelle Untersuchungen zur Physiologie und Pathologie der Embolie, Transfusion und Blutmenge von Dr. P. L. Panum og i Virchoxvs Archiv, Bd. 29).