Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Tilstand hos det vel nærede Dyr. Samtidig unddrog man
deres Sødskende al Føde og lod dem sulte ihjel, for der-
næst ogsaa hos dem at bestemme de forskjellige Vævs
Mængdeforhold. Ved nu at sammenligne, de Værdier, de
fandt hos de vel nærede Dyr og hos deres Sødskende, som
vare døde af Mangel paa al Føde, kom de til følgende Re-
sultater: Af 100 Dele oprindelig Substans forsvandt under
den indtil Døden fortsatte fuldstændige Mangel paa Føde:
af Fedtet efter Chossat 93%, efter Schmidt 91%; af Pankreas
efter Chossat 64° o, efter Schmidt 84%; af Musklerne efter
Chossat 44°/o, efter Schmidt 65°/o; af Maven efter Chossat
29° o, efter Schmidt 28%; af Knoklerne eller Skelettet efter
Chossat 17°/o, efter Schmidt 15°/o; mindst og neppe kjende-
ligt var Nervesystemets Vægttab*).
Blandt de Stoffer, som herved stadig, skjøndt i tem-
melig jevnt aftagende Mængde udskilles af saadanne For-
søgsindivider, der slet ikke faae nogen Føde, ere Vand,
Kulsyre og Urinstof uden al Sammenligning de vig-
tigste og betydeligste. Summen af alle de andre organiske
og uorganiske Forbindelser, som udskilles af det fastende
*) Begge disse Forfattere have angivet, at Blodmængden aftager i et
meget stærkt Forhold lios et Dyr, som døer af Sult. Chossat an-
giver, at omtrent 75%, Bidder-Schmidt endog, at 93,i°/o af det
Blod, som oprindelig var tilstede, forsvinder, naar et Dyr sulter
ihjel. Jeg har imidlertid efterviist, at dette Resultat er aldeles
urigtigt og kun hidrørte fra de slette Methoder, som disse For-
fattere have anvendt for at bestemme Blodmængden. Ved at an-
vende en bedre Methode har jeg (ligesom ogsaa Heidenhain) fundet,
at Blodmængdens Forhold til Legemets Vægt ikke forandres kjen-
deligt, naar man lader et Dyr døe af fuldstændig Mangel paa Føde,
og at Blodet herved heller ikke bliver fattigere paa faste Dele.
Hele Blodmængden (saavelsom Blodets faste Dele) svinder altsaa
omtrent i samme Forhold, som hele Legemets Vægt, saaledes at
omtrent kun 40° <> af Blodets oprindelige Masse og oprindelige faste
Dele gaae tilgrunde ved en indtil Dødens Indtræden fortsat Inanition.
(Experimentelle Untersuchungen zur Physiologie und Pathologie der
Embolie, Transfusion und Blutmenge von Dr. P. L. Panum og i
Virchoxvs Archiv, Bd. 29).