Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Dyr eller Menneske, er, tiltrods for deres Mangfoldighed,
aldeles forsvindende, i Forhold til de tre nævnte Sloffer.
Vandet udskilles deels fra Huden, ved Fordunstning
eller Sved, deels fra Nyrerne med Urinen, deels fra Lun-
gerne ved den udaandede Lufts Fugtighed, deels endelig
med Excrementerne, som jo rigtignok under disse Forhold
kun udtømmes i yderst ringe Mængde. Det vil, uden Hensyn
til, hvor det udskilles, fortrinsviis skylde det færdigdannede
Vand, som findes i Organismens Væv og Vædsker, sin Op-
rindelse, og det er forsaavidt i sin Tid tilført Organismen
som færdigdannet Vand, der saaledes, med et længere eller
kortere Ophold, er gaaet igjennem Organismen. En under
alle Omstændigheder rigtignok langt ringere Deel af det
Vand, som udskilles af den fastende dyriske Organisme,
kunde rigtignok muligviis være dannet i selve Organismen,
ved en Iltning af en Deel af den Brint, som tilhørte de
Væv, der ere gaaet tilgrunde, medens Forsøgsindividet
maatte leve uden Tilførsel af Føde. Det er naturligviis
imidlertid aldeles umuligt at skjelne det Vand, som mulig-
viis er dannet i Organismen ved Vævenes Decomposition, fra
det Vand, som i sin Tid var tilført den i færdig Tilstand.
En Undersøgelse og en quantitativ Bestemmelse af den
Vandmængde, som et Menneske eller Dyr i fastende Til-
stand udskiller ad de forskjellige Veie, kan saaledes aldeles
ikke give os nogen Oplysning om eller tjene som Maale-
stok for Vævenes deelvise Tilintetgjørelse og Opløsning hos
en dyrisk Organisme, som maa leve uden Føde.
Kulsyren, der stadig, men i temmelig jevnt afta-
gende Mængde, udskilles af et saadant Forsøgsindivid, gaaer
for allerstørste Delen bort med den udaandede Luft. Kun
en forholdsviis meget ringe Deel af den skyldes Hudens Ud-
dunstning. Regnault og Ileisset fandt ved deres Forsøg,
at denne Andeel aldrig oversteg 2°/o, men kun varierede
imellem 0,3 og 1 ,s%;Middelstørrelsen forsamme var 0,95%.
Derhos er Kulsyreudskillingen saa betydelig, i Forhold til
alle de øvrige kulstofholdige Stoffer, som udskilles ved Orga-