Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
16 Dyr eller Menneske, er, tiltrods for deres Mangfoldighed, aldeles forsvindende, i Forhold til de tre nævnte Sloffer. Vandet udskilles deels fra Huden, ved Fordunstning eller Sved, deels fra Nyrerne med Urinen, deels fra Lun- gerne ved den udaandede Lufts Fugtighed, deels endelig med Excrementerne, som jo rigtignok under disse Forhold kun udtømmes i yderst ringe Mængde. Det vil, uden Hensyn til, hvor det udskilles, fortrinsviis skylde det færdigdannede Vand, som findes i Organismens Væv og Vædsker, sin Op- rindelse, og det er forsaavidt i sin Tid tilført Organismen som færdigdannet Vand, der saaledes, med et længere eller kortere Ophold, er gaaet igjennem Organismen. En under alle Omstændigheder rigtignok langt ringere Deel af det Vand, som udskilles af den fastende dyriske Organisme, kunde rigtignok muligviis være dannet i selve Organismen, ved en Iltning af en Deel af den Brint, som tilhørte de Væv, der ere gaaet tilgrunde, medens Forsøgsindividet maatte leve uden Tilførsel af Føde. Det er naturligviis imidlertid aldeles umuligt at skjelne det Vand, som mulig- viis er dannet i Organismen ved Vævenes Decomposition, fra det Vand, som i sin Tid var tilført den i færdig Tilstand. En Undersøgelse og en quantitativ Bestemmelse af den Vandmængde, som et Menneske eller Dyr i fastende Til- stand udskiller ad de forskjellige Veie, kan saaledes aldeles ikke give os nogen Oplysning om eller tjene som Maale- stok for Vævenes deelvise Tilintetgjørelse og Opløsning hos en dyrisk Organisme, som maa leve uden Føde. Kulsyren, der stadig, men i temmelig jevnt afta- gende Mængde, udskilles af et saadant Forsøgsindivid, gaaer for allerstørste Delen bort med den udaandede Luft. Kun en forholdsviis meget ringe Deel af den skyldes Hudens Ud- dunstning. Regnault og Ileisset fandt ved deres Forsøg, at denne Andeel aldrig oversteg 2°/o, men kun varierede imellem 0,3 og 1 ,s%;Middelstørrelsen forsamme var 0,95%. Derhos er Kulsyreudskillingen saa betydelig, i Forhold til alle de øvrige kulstofholdige Stoffer, som udskilles ved Orga-