Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Luft og som derfor neppe vilde være tilgjængelig for en
quantitativ Bestemmelse. Begge de anførte Gisninger om
det i den atmosphæriske Luft indeholdte frie Qvælstofs mu-
lige Betydning, (saavel den, ifølge hvilken det tænktes, ved
Siden af de' qvælstofholdige Væv, at kunne deeltage i Urin-
stoffets Dannelse, som ogsaa den anden, ifølge hvilken man
tænkte sig, at der ved de qvælstofholdige Vævs Decoinposition,
kunde dannes frit Qvælstof ved Siden af Urinstoffet) maae imid-
lertid ansees som aldeles betydningsløse. Dette turde til-
strækkelig fremgaae af følgende Forhold:
De Forsøg, Regnault-Reisset og Andre have anstillet over
det frie Qvælstofs Forhold ved Aandedrættet, vise, at dets
Mængde ved Aandedrættet (igjennem Lungerne og Huden til-
sammen eller igjennem Lungerne alene) ikke forandres paa
nogen constant Maade, og at Forandringen, hvor man har troet
at iagttage den, er ubetydelig. I de fleste Tilfælde fandtes lidt
mere Qvælstof i den udaandede Luft, end i den indaandede,
men undertiden, især hos fastende Dyr, forholdt det sig
omvendt. Dette synes nærmest kun at afhænge af det lidt
forskjellige Forhold, hvori den optagne Ilt- og den udskilte
Kulsyre-Mængde staae til hinanden. Mængden af frit Qvæl-
stof i Blodet er derhos ringe, omtrent kun 1 vol. 0 0, og
der findes i Reglen lidt mere i ArteriebJodet, end i Vene-
blodet. — Om en partiel Dannelse af frit Qvælstof ved Vævenes
Decomposition eller om en Udskilling af en Deel af de
ved Inanitionen decomponerede Vævs Substans i Form af
frit Qvælstof kan der idetmindste ikke være Tale hos fa-
stende Dyr, da man hos dem netop troer at have iagttaget,
at der optages mere Qvælstof, end der udskilles. Den
Slutning, at alt Qvælstof, som findes i de under Inanitionen
decomponerede Væv, næsten fuldstændig maa gjenfindes i
Urinstoffet, paa det ringe Quantum nær, söm findes i de
andre qvælstofholdige Excretionsstoffer, rokkes altsaa ikke
ved de Iagttagelser, som foreligge om det frie Qvælstofs Forhold
ved den dyriske Organismes Stofskifte. Men tler er paa den
9*