Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

21 secernere Patienterne, naar Sygdommen har naaet sit Høide- punkt, et langt større Quantum Urinstof, end de ved samme Kost vilde secernere i sund Tilstand*). I Typhus stiger Urinstofsecretionen efter I. Vogel til 40—55 Gramm : i Pyæmi kan den, efter A. Vogel, endog naae op til 80 Gramm ; i Pneumoni stiger den indtil 50, 60 ja 70 Gramm i Døgnet. Netop i den Periode, da Urinstofsecretionen i disse Syg- domme er størst, nyde Patienterne kun en saa ringe Mængde Føde, at den er for intet at regne, og Forskjellen bliver derfor ret iøinefaldende, naar man seer hen til, at en voxen Mand ellers ved blandet Kost sædvanlig kun secernerer lidt over 30 Gramm Urinstof og uden Føde om- trent kun Halvdelen af dette Quantum. Paa samme Tid finder man nu, at Patienternes Vægt, Kjød og Kræfter, me- dens de nævnte Sygdomme ere paa deres Høidepunkt, aftage i et langt stærkere Forhold, end det vilde skee hos Sunde, hvis disse maatte leve paa det samme ringe Quantum Føde, som hine Patienter. Man er da vistnok berettiget til at slutte, at disse to Phænomener staae i en saadan Aarsagsforbin- delse med hinanden, at det store Quantum Urinstof er dannet af den store Mængde qvælstofholdigt Væv, især Muskelvæv, som decomponeres ved Sygdomsprocessen. Urinstoffets Dannelse og Udskilling, som ogsaa hos det tastende Individ vedvarer indtil Døden, er naturligviis ikke Formaalet, men Enderesultatet. Der decomponeres natur- ligviis ikke Væv, for at der deraf skal dannes Urinstof eller lor at dette skal udskilles paa sædvanlig Maade, men Urin- stofdannelsen maa ansees som en nødvendig og uundgaaelig Følge af de Omsætninger, som foregaae og maae foregaae i Vævene, saalænge Livet vedvarer. Naar nu et Menneske eller Dyr modtager Føde og for- døier den, saa kan maaskee Legemets Totalvægt en Tid- ') Bibliothek for Læger, April 1858, Pag. 223 — 52: Nyere Bidrag til Kundskab om Urinstoffets Oprindelse og Rolle i den sunde og syge Organisme.