Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

23 hvidestoffer. Organismen maa da gaae tilgrunde af Mangel paa Respirationsmidler, omendskjøndt Muskulaturen og hele Massen af de qvælstofholdige Væv maaskee endog er forøget. — Heraf fremgaaer, at Vægtbestemmelser alene aldeles ikke kunne afgive nogen brugbar Maalestok for Fødemidlernes Næringsværdi. De fortjene imidlertid at noteres ved alle Forsøg, som have dette Formaal, da en stadig Aftagen af et forresten sundt Legemes Vægt hentyder paa, at Føden i den ene eller den anden Retning er utilstrækkelig. En quantitativ Bestemmelse af den udskilte Vand- mængde hos et Individ, som modtager Føde, kan natur- ligviis slet ikke give os nogensomhelst tilfredsstillende Op- lysning om et Fødemiddels Næringsværdi. Thi dette Vand kan jo have en ganske forskjellig Oprindelse. En Deel af det kan have været en constituercnde Bestanddeel af Or- ganismen; en anden Deel kan være indbragt i Organismen med den sidste Føde, saaledes at den kun havde pas- seret Legemet, med et ganske kort Ophold i samme; en tredie Deel kunde være dannet i Organismen ved en Iltning af den Brint, der tilhørte de constituerende Bestanddele af Organismens eget Væv og en fjerde Deel kunde endelig skyldes en Iltning af den Brint, som var indbragt i Orga- nismen med Føden. En quantitativ Bestemmelse af den Kulsyre mæng de, som Organismen udskiller under en bestemt Diæt, vilde vel i en vis Henseende kunne afgive en Maalestok for et Føde- middels respiratoriske Næringsværdi. Denne Maale- stoks Betydning vilde imidlertid meget betydeligt indskrænkes ved den Omstændighed, at den udaandede Kulsyre jo tildeels kunde være dannet af Legemets Fedt, tildeels af dets qvælstof- holdige Væv, tildeels af Fødemidlernes Fedt eller Kulhy- drater, tildeels endelig af deres Æggehvidestoffer. Desuden kunde jo under visse Omstændigheder en Deel af Føde- midlet deponeres i Organismen i Form af Fedt eller, ved Fodring med Æggehvidestoffer, tillige i Form af qvælstof- holdigt Væv, medens kun en anden Deel decomponeres saa-