Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
ledes, at der af samme dannes en proportionel Kulsyre-
mængde. En quantitativ Bestemmelse af den Kulsyre, som
udaandes, vilde vi saaledes ikke uden videre kunne benytte
som en Maalestok for Fødemidlernes respiratoriske Næ-
ringsværdi.
Kan da en quantitativ Bestemmelse af Urinstof-
mængden give os et physiologisk Maal for Fødemidlernes
histogen etiske Næringsværdi? Udsigten hertil stiller
sig i een Henseende aabenbart gunstigere, end for Kulsyrens
eventuelle Benyttelse som Maal for den respiratoriske Næ-
ringsværdi; thi Urinstoffet kan hverken opstaae af Fedt eller
af Kulhydrater, men væsentlig kun enten af Legemets qvæl-
stofholdige Væv eller af Fødemidlernes Æggehvidestoffer.
Desuden have vi foroven seet, at Urinstoffet hos et fastende
Individ væsentlig kun kan opstaae af Organismens qvælstof-
holdige Væv, og at Urinstofproductionens Størrelse vel kau
ansees som et omtrentligt Maal for de qvælstofholdige Vævs
Decomposition under Inanitionstilstanden. Men heraf følger
endnu paa ingen Maade uden videre, at Lrinstofproductionen
ogsaa maa kunne ansees som et omtrentligt Maal for Føde-
midlernes histogenetiske Næringsværdi. Thi uden yder-
ligere Oplysninger, end dem, vi hidtil have omtalt, kunde
man 1) ikke a priori vide, paa hvilken Maade Fødemid-
lernes Æggehvidestoffer tjene til at ernære Organis-
men, idet de forhindre det Tab, vi iagttage i de qvælstof-
holdige Væv under Inanitionstilstanden. Blive Fødemid-
lernes Æggehvidestoffer altid selv til Væv, medens en til-
svarende Deel af det gamle Væv decomponeres og gaaer
tilgrunde? Eller undergaae Fødemidlernes Æggehvide-
stoffer altid selv en Række af kemiske Forandringer, en
Decomposition, hvorved de qvælstofholdige Væv beskyttes?
Eller har een Deel af Fødemidlernes Æggehvidestoffer maa-
skee den ene, og den anden den anden Skjæbne? Da man
ikke a priori kan afgjøre disse Spørgsmaal, kunde man
2) heller ikke a priori vide, om Urinstoffet hos et Individ,
der modtager Føde, altid kun opstaaer af decomponeret