Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

24 ledes, at der af samme dannes en proportionel Kulsyre- mængde. En quantitativ Bestemmelse af den Kulsyre, som udaandes, vilde vi saaledes ikke uden videre kunne benytte som en Maalestok for Fødemidlernes respiratoriske Næ- ringsværdi. Kan da en quantitativ Bestemmelse af Urinstof- mængden give os et physiologisk Maal for Fødemidlernes histogen etiske Næringsværdi? Udsigten hertil stiller sig i een Henseende aabenbart gunstigere, end for Kulsyrens eventuelle Benyttelse som Maal for den respiratoriske Næ- ringsværdi; thi Urinstoffet kan hverken opstaae af Fedt eller af Kulhydrater, men væsentlig kun enten af Legemets qvæl- stofholdige Væv eller af Fødemidlernes Æggehvidestoffer. Desuden have vi foroven seet, at Urinstoffet hos et fastende Individ væsentlig kun kan opstaae af Organismens qvælstof- holdige Væv, og at Urinstofproductionens Størrelse vel kau ansees som et omtrentligt Maal for de qvælstofholdige Vævs Decomposition under Inanitionstilstanden. Men heraf følger endnu paa ingen Maade uden videre, at Lrinstofproductionen ogsaa maa kunne ansees som et omtrentligt Maal for Føde- midlernes histogenetiske Næringsværdi. Thi uden yder- ligere Oplysninger, end dem, vi hidtil have omtalt, kunde man 1) ikke a priori vide, paa hvilken Maade Fødemid- lernes Æggehvidestoffer tjene til at ernære Organis- men, idet de forhindre det Tab, vi iagttage i de qvælstof- holdige Væv under Inanitionstilstanden. Blive Fødemid- lernes Æggehvidestoffer altid selv til Væv, medens en til- svarende Deel af det gamle Væv decomponeres og gaaer tilgrunde? Eller undergaae Fødemidlernes Æggehvide- stoffer altid selv en Række af kemiske Forandringer, en Decomposition, hvorved de qvælstofholdige Væv beskyttes? Eller har een Deel af Fødemidlernes Æggehvidestoffer maa- skee den ene, og den anden den anden Skjæbne? Da man ikke a priori kan afgjøre disse Spørgsmaal, kunde man 2) heller ikke a priori vide, om Urinstoffet hos et Individ, der modtager Føde, altid kun opstaaer af decomponeret