Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

26 Alle disse Indvendinger og Betænkeligheder forbyde os allerede a priori at antage, at en quantitativ Bestem- melse af Urinstofmængden kan benyttes som en brugbar Maalestok for Fødemidlernes Næringsværdi. Da hele det foreliggende Arbeide dreier sig om dette Punkt, maatte vi fremfor alt gjøre os Rede for alle disse Vanskeligheder og Betænkeligheder, og ved første Øiekast ville de maaskee synes at være saa talrige og betydningsfulde, at man vel kunde afskrækkes fra ethvert praktisk Forsøg i den antydede Retning. Heldigviis taber en stor Deel af de anførte Vanske- ligheder og Betænkeligheder deres Betydning ved de Kjends- gjerninger og Oplysninger, som fremgaae af Bischofl's og Voits*) Undersøgelser over Lovene for Stofskiftet i Alminde- lighed. Det fremgaaer nemlig af disse Forskeres Arbeider: 1) At den Urinstofmængde, som Dag for Dag secerneres ved et bestemt Quantum magert Kjød kan ansees som nogenledes constant, naar den samme Diæt fortsættes i flere Dage. Ved fortsat Fodring f. E. med 1 Pund magert og, saavidt som mulig, ved Præparation for Sener og Fedt renset Kjød, produceres af et bestemt Forsøgsindivid Dag for Dag et nogenledes bestemt og temmelig ligeligt Quantum Urinstof; ved fortsat Fodring med | Pund af samme Kjød produceres et ringere, men for samme Forsøgsindivid ligeledes temmelig bestemt Quantum Urinstof og saaledes fremdeles. Heraf fremgaaer, at de paa de næstforegaaende Sider med 4, 5 og 6 beteg- nede Vanskeligheder og Betænkeligheder ikke absolut ere til Hinder for Urinstofproductionens Benyttelse som et pliy- siologisk Maal for Fødemidlernes histogenetiske Nærings- værdi. Man indseer nemlig ligeoverfor dette Resultat for *) 1) Der Harnstoff als Maas des Stoffwechsels. Giessen 1853. (Et Uddrag af denne Afhandling er meddeelt i Bibi. f. Læger, April 1858). 2) Die Gesetze der Ernährung des Fleischfressers. 1860.