Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

28 consumtionen, men de kunne ikke i nogen meget væ- sentlig Grad forstyrre Resultatet. Det fremgaaer fremdeles af Bischoffs og Voits Under- søgelser : 2) At Qvælstof mængden i det fortærede Kjød, ved fortsat udelukkende Fodring med Kjød og Vand, saafremt det fordøies fuldstændigt, om- trent er ligesaa stor, som Qvælstofmængden i det udtømte Urinstof. Hermed bortfalder den foroven med 3 betegnede Indvending. Man indseer nemlig nu, at Kjø- det, ligemeget om det, som hos det fastende Individ, ud- gjør en constituerende Bestanddeel af Legemet eller om det tilføres Individet som udelukkende Næring, stadig og normalt decomponeres paa en saadan Maade i den levende dyriske Organisme, at derved som Hovedproduct dannes Urinstof. Hvilke Mellemled Kjødet end maa gjennemgaae ved denne Forandring og hvilken physiologlsk Betydning denne Omsætning end har, saa er det nu en Kjendsgjer- ning, at Enderesultatet af Kjødets Omsætning og De- composition i Hovedsagen er identisk hos et Individ, soin maa leve uden Føde og tærer paa sit eget Kjødvæv, og hos et Individ, som fodres med Kjød i store eller smaa Quan- titeter. I det ene Tilfælde (ved Inanitionen) indeholder Urinstoffet ganske vist de samme Qvælstofatomer, som før tilhørte Dyrets eget Kjødvæv. i det andet Tilfælde kan det maaskee være tvivlsomt, om de Qvælstofatomer, som findes i Urinstoffet, nærmest have tilhørt det fortærede Kjød eller Dyrets eget Kjødvæv, men ogsaa i dette Tilfælde er det ganske utvivlsomt, at der er decomponeret Kjød, at der af dette decomponerede Kjød ligeledes er dannet Urinstof og endelig, at det dannede Urinstof indeholder næsten den samme Mængde Qvælstof, som det fortærede og fordøiede Kjød indeholdt. BischofT og Voit have imidlertid ved deres Undersø- gelse slet ikke forfulgt det af os her opkastede, i praktisk Henseende vigtige Spørgsmaal: om en quantitativ Bestem-