Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

29 melse af Urinstofmængden kan eller ikke kan benyttes som et physiologisk Maal for Fødemidlernes histogenetiske Næ- ringsværdi. De have derimod betragtet det som deres Hovedopgave at forklare de af dem opdagede Punkter og derved at opklare de foroven under 1 og 2 nærmere an- givne Tvivl om Urinstoffets theoretiske Betydning for Stof- skiftet: om det altid og udelukkende dannes af Le- gemets qvælstofholdige Væv, idet de i Føden indeholdte Æggehvidestoffer altid først omdan- nes til Væv (især Kjød) og idet Urinstoffet nær- mest altid opstaaer af Legemets eget Væv (især af dets Kjød) eller om Urinstoffet tildeels eller endog udelukkende kunde opstå ae ligefrem og umiddelbart af Fødens Æggehvidestoffer, ved hvis Decom position da Vævene m aat te tænkes at vedligeholdes mere eller mindre fuldstændigt i uforandret Tilstand. De have nu med stor Bestemthed troet at maatte ud- tale sig for den førstnævnte Opfattelse. De mene, at alt Æggehvidestof, som vi optage med og fordøie af Føden, virkelig bliver til Kjød og Væv, og at det derved fortrænger en proportionel Deel af det gamle Kjød og Væv, som der- ved hjemfalder til den regressive Metamorphose og decom- poneres til Urinstof. Lrinstofproductionens Forøgelse ved en rigeligere Fodring med Kjød maatte da, ved denne Op- fattelse, forklares derved, at Stofskiftet i Organismens Muskler og Væv tiltager i samme Forhold, som Føden var rigere paa Æggehvidestoffer. Derimod har man fra andre Sider ind- vendt, at man savner ethvert Beviis for denne Opfattelse. Det kunde jo vel tænkes, siger man, at den rigtignok for Fu netion em es Vedligeholdelse nødvendige Decomposition, hvorved Urinstoffet opstaaer, kun i det fastende Dyr skeer paa Vævenes Bekostning; men ved Tilførsel af Fødemidler, der indeholde Æggehvidestoffer, kunde man jo tænke sig, at disse decomponeres, medens de endnu kun udgjøre en Bestanddeel af Blodet, saaledes at