Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

30 Vævene ved dem kun beskyttes imod en Decomposition, der maatte indtræde ved Mangel paa andet Materiale. Ifølge denne Opfattelse skulde allsaa Urinstoffet kim hos den fastende Organisme dannes paa Vævenes Bekostning, men hos den Organisme, som fodres tilstrækkelig, skulde Urin- stoffet da slet ikke dannes af Vævene, men kun af Føde- midlernes Æggehvidestoffer. Ved en utilstrækkelig Til- førsel af Æggehvidestoffer med Føden maatte man da tænke sig, at disse først og fremmest decomponeres, og at Væ- vene maatte dække Resten af Udgiften. Ved en meget rigelig Fodring, vilde, ved denne Opfattelse, kun den Deel af Fødemidlernes Æggehvidestofler, som netop vilde være til- strækkelig til at beskytte Organismens Væv og Muskler, have nogen virkelig physiologisk Betydning. Overskuddet vilde imidlertid, rigtignok til ingen Nytte, alligevel decom- poneres paa samme Maade. — Atter Andre gaae ikke saa vidt. De ansee det for høist sandsynligt, at Stofskiftet i de qvælstofholdige Væv ikke ophæves ved Tilførsel af Næring, men de ansee det for usandsynligt, at Stofskiftets Hurtighed skulde stige i den Grad ved en forøget Tilførsel af Næring som Bischoff og Voit maae antage det. De mene, at Væ- vene under Inanitionen (Mangel paa Næring) svinde, fordi under disse Forhold kun Stofskiftets regressive Metamor- phose vedvarer, medens den progressive Metamorphose, Nydannelsen af det Tabte, udebliver; de antage, at en netop tilstrækkelig Tilførsel af Næring vilde tilvejebringe Ligevægt imellem den progressive og den regressive Metamorphose, men de forestille sig, at Stofskiftet i Musklerne og Vævene ikke forøges ved en overvættes rigelig Tilførsel; de mene nemlig, at de- i den overflødige Næring tilførte Æggehvide- stoffer desuagtet decomponeres paa samme Maade som ellers Vævene ved Stofskiftet, saaledes, at der ogsaa af dem dannes Urinstof, ligesom ellers ved Vævenes regres- sive Metamorphose. Den Hurtighed, hvormed Urinstof- productionen stiger ved forøget Fodring med Kjød, er Hoved- motivet for denne Opfattelse. Imidlertid taler den Omstæn-