Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
dighed, at Urinstofproductionen stadig og jevnt stiger
med den Kjødmængde, Dyret fortærer, at der ikke iagttages
Spring i Productionen, at den er ringest uden Føde og
dernæst stiger ganske jevnt, lige fra en aldeles utilstrækkelig,
indtil en overvættes rigelig Kjødfodring, unægtelig meest for
BischofTs og Voits Opfattelse. Den ganske jevne og pro-
portionelle Stigen vilde ikke kunne forstaaes, hvis Vævene
og Musklerne kun ved en knap eller netop tilstrækkelig
Tilførsel af Næring skulde være et Mellemled for Urinstof-
dannelsen, men at dette ved Tilførsel af en rigelig Næring
kun tildeels skulde være Tilfældet, idet det overflødige Næ-
ringsstof ligefrem skulde decomponeres til Urinstof. Det
er ogsaa meget usandsynligt, at Æggehvidestoffernes De-
composition til Urinstof i og for sig skulde være det Væ-
sentlige og ikke Vævenes Stofskifte, og at Vævenes Stof
kun skulde forandres ved Inanitionen, men ikke ved rigelig
Næring. Man maatte da vente paafaldende Phænomener.
idetmindste Spring og Uregelmæssigheder i Urinstofproduc-
tionen paa det Punkt, hvor Æggehvidestoffernes ved for-
øget Næringstilførsel forøgede Decomposition skulde ophøre
at faae nogen yderligere Betydning for Functionerne, end den,
som allerede frembringes ved den ifølge Suppositionen for-
mindskede Omsætning af Vævene. Vi maae imidlertid til-
staae, at vi hidtil ikke strengt kunne bevise eller modbe-
vise nogen af de tre nævnte Hypotheser, omendskjøndt for-
uden den anførte ganske jevne Stigning af Urinstofproduc-
tionen ved Nydelsen af forskjellige Quanta Kjød, endnu
flere, mere eller mindre plausible Grunde kunne anføres for
den af Bischoff og Voit forsvarede Mening.
Men ved nærmere Overvejelse vil man finde, at det
for vort Spørgsmaal: om quantitative Urinstofanalyser kunne
eller ikke kunne benyttes som Maal for Fødemidlernes
histogenetiske Næringsværdi, igrunden bliver ganske lige-
gyldigt, om man anseer den ene eller den anden af de
tre nævnte Gisninger som den rimeligste. Nødvendig-
heden af histogenetiske Fødemidlers Tilførsel, for at forhindre
de Tab, der finde Sted ved Inanitionen, kan ikke benægtes.