Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

32 og benægtes ikke ved nogen af disse Hypotheser. Ligesaa lidt kan det benægtes, at den Omsætning og Decornposition, hvorved Urinstoffet dannes, altid med uundgaaelig Nødven- dighed ledsager Vævenes Ernæring og Vedligeholdelse ved Tilførselen af histogenetiske Fødemidler. Hvorledes man end tænker sig Mellemledene og deres Sammenknytning, hvorledes man end tænker sig de moleculære Forandringer, som foregaae i Vævene, saa maa man erkjende de histo- genetiske Fødemidlers Tilførsel som Væv-Ernæ- ringens første Led og Urinstofdannelsen som dens uundgaaelig nødvendige sidste Led eller som dens Ende- resultat, men naturligviis ikke som dens Formaal. Bischoffs og Voits Undersøgelser have ikke givet os den af dem søgte og attraaede sikkre Oplysning om de Mellemled, som sammenknytte Væv-Ernæringens første Led, den nødven- dige Tilførsel af histogenetiske Fødemidler (Kjød), med dens sidste Led, den uundgaaelig nødvendige Dannelse af Urinstof, men de have beviist, at Væv-Ernæringens første og sidste Led staae i et saadant bestemt Afhængighedsfor- hold til hinanden, at man af den producerede Urinstof- mængde tilnærmelsesviis maa kunne slutte sig til Mængden af det Kjød, Forsøgsindividet har fortæret, forudsat at det i flere Dage efter hinanden har fortæret et lige stort Quantum, hver Gang ved Døgnets Begyndelse. Men mere behøve vi jo ikke, for, med ret god Udsigt til et tilfredsstillende Udfald, at undersøge den Grad af Nøj- agtighed, som man kan vente, ved at bestemme Quantiteten af virkelig fordøiede Æggehvidestoffer ved Hjelp af quantitative Urinanalyser eller, med andre Ord, for at benytte quan- titative Bestemmelser af den producerede Urin- stofmængde som et phy sio lo gi sk Maal for Føde- midlernes histogenetiske Næringsværdi. Hvor nøiagtigt eller unøiagtigt Maalet er, det kan man rigtignok endnu ikke vide; dertil udfordres naturligviis nye Forsøg, som maatte danne det egentlige Grundlag for Methoden. Blandt de foroven Pag. 24 og 25 a priori fremførte Betænkelig-