Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

39 Forbindelser eller kan forblive i Legemet som nydannet. Kjød og Væv. Ligesaalidt kan man'3) af deres Undersøgelser see, hvor store de Forskjellighcder i Urinstofproductionen kunne være, som, uaf- hængige af Foden, dog sandsynlig,. om end i en underordnet Grad, maae kunne forekomme ved de øvrige Livsforholds Foranderlighed fra Dag til Dag, (ved en forskjellig Grad af Hvile og Bevægelse o. s. v.) Jo bedre vore Resultater nu i denne Forsøgsrække komme til indbyrdes al stemme overøens, med Hensyn til Forholdet imellem Urinstofproductionen paa den ene og Consumtionen af Æggehvidestof paa den anden Side, desto ringere ere naturligviis de Feil og Unøiagtigheder, som kunne skyldes alle de anførte Momenter tilsammen. Jo ringere derimod vore Resultater indbyrdes stemme over- eens med Hensyn til det nævnte Forhold, desto større er Indflydelsen af disse forstyrrende Omstændigheder og desto ringere er Methodens Nøjagtighed. Naar vi da ere istand til, saaledes som det herved maa være muligt, at bestemme Feilenes Grændser, saa kunne vi ret vel være tjente med Methoden, selv om dens Nøiagtighed skulde vise sig at være betydelig ringere end den, man ellers pleier at fordre af en kemisk Analyse. Thi vi maae vel betænke, at denne Vei er den eneste, som er mulig for at finde et Ma.al for Fødemidlernes virkelige Omsætning og for deres derved betingede virkelige histoge ne- tiskc Næringsværdi. Vi have jo nemlig seet, at den kemiske Analyse ikke kan give os nogen Oplysning om. hvormeget af de Æggehvidestoffer, som ved denne (med større eller mindre Sikkerhed), kunne eftervises i el Føde- middel, der virkelig kommer Organismen tilgode, eller hvor- megetafdem der virkelig omsættes paa den normale og for Væ- venes Vedligeholdelse og Function nødvendige Maade. Vi have jo ogsaa seet, at en Iagttagelse af de Forandringer, som ved Stofskiftet og ved Ernæringen foregaae i selve Vævene, er reent umulig, og at vi heller ikke af Vægtbestemmelserne